REJSENYT FRA IND- OG UDLAND – UGE 8 – 2021
Nye flyruter
Det spanske flyselskab Vueling åbner seks nye ruter fra Danmark. Der er tale om tre ruter fra København til Malaga, Alicante og Mallorca, mens der fra Billund flyves til Malaga, Barcelona og Mallorca. Også Ryanair åbner en rute fra Billund til Barcelona.
Pæne salgstal for sommerrejser
Rejsemastodonten TUI oplever globalt et pænt salg af sommerrejser. Det siger koncernchef Fritz Joussen ifølge branchemediet standby.dk. Salget ligger på 56 % i forhold til 2019, og tendensen er ikke overraskende, at folk booker tættere på rejsetidspunktet.
Joussen tilføjer, at efterspørgslen er stor og at folk gerne vil ud at rejse. Han ser dog udrulningen af vacciner som den helt store gamechanger. “Jo hurtigere vi bliver vaccineret, jo hurtigere kan vi komme ud at rejse”, siger han.
SAS offentliggør sommertrafikprogram
Der er forsigtig optimisme i rejsebranchen. Flere vaccinerede og færre smittede giver håb om, at danskerne vil rejse udenlands til sommer. SAS har netop offentliggjort sommertrafikprogrammet, hvor flyselskabet åbner 180 ruter fra Skandinavien til Europa. Fra København er det blevet til tre nye ruter til Chania, Larnaca og Barcelona.
For mange rejsebureauer
Ifølge Ole Egholm, der er direktør i Dansk Brancheanalyse, så er der for mange rejsebureauer i forhold til efterspørgslen. Han mener, at vi vil se opkøb og fusioner i rejsebranchen. “Rejseselskaberne mangler penge – nogle vil lukke, mens andre vi indgå samarbejder”, siger Lars Thykier, der er adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening til finans.dk.
Regeringen vil udvikle digitalt coronapas
Regeringen vil udvikle et digitalt coronapas i samarbejde med erhvervslivet. Passet, der skal dokumenterer, at man er blevet vaccineret, forventes at kunne sætte gang i rejserne og oplevelsesindustrien. Første version af det digitale coronapas vil sandsynligvis være klar i slutningen af februar.
Atlantis Rejser konkurs
Atlantis Rejsers svenske selskab er gået konkurs, og det går også udover det danske del af rejsebureauet. Ifølge ejeren, så arbejdes der lige nu på at rekonstruere selskabet.
Techselskaber hjælper dig med at undgå trængsel
Ni techselskaber med Tripadvisor og Amazon i spidsen har udviklet appen crowdfree.me, der kan fortælle dig, hvor mange mennesker, der er et givent sted. Via et såkaldt heatmap kan du følge med live og se de mest travle tidspunker på f.eks. strande, pladser og banegårde. Appen bruger historiske data og pinger anonymt mobiltelefoner for at opdatere den aktuelle situation.
Hjælp på vej til Norwegian
Kommer Norwegian succesfuldt ud af den igangværende rekonstruering, så er der økonomisk hjælp at hente. Det er den norske regering, der vil yde flyselskabet lån til videre drift, da man ser Norwegian som en vigtig aktør i norsk luftfart. Regeringen har tidligere afvist at hjælpe flyselskabet, men det har en forbedret forretningsplan ændret på.
59 % af danskerne vil holde sommerferie herhjemme
Det viser en undersøgelse som YouGov har foretaget for Danske Bank. Her svarer 59 %, at de vil holde sommerferie herhjemme. Af samme grund melder sommerhusudlejerne om massiv efterspørgsel, og flere af dem har lige nu dobbelt så mange bookinger sammenlignet med sidste år.
22 % af danskerne siger, at de vil holde ferie i udlandet til sommer. Det tal vil dog stige, vurderer adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen. Han mener, at når verden åbner op igen, så vil vi se, at rigtig mange ombestemmer sig og booker en rejse.
Spontanitet bliver en rejsetrend i 2021
Det skriver hotels.com i en pressemeddelse, hvor de med udgangspunkt i undersøgelsen “The 2021 Upgrade” sætter fokus på rejsetrends i 2021. Efter et år med afbrudte rejser, udbredt kedsomhed og mangel på oplevelser svarer hele 82 % af de adspurgte, at de vil tage på flere spontane rejser.
I usikre tider kan det blive nødvendigt at være spontan. Det viser bookingdata fra hotels.com, hvor næsten halvdelen af reservationerne i juni 2020 blev foretaget tre eller færre dage fra søgetidspunktet. Samtidig med, at vi vil være mere spontane i 2021, så ønsker vi også mere sikkerhed for at få en god oplevelse. F.eks. ved at booke en bedre hotelkategori.
Norwegian dropper langdistanceruter
Norwegian har fremlagt en ny forretningsplan, der udelukkende har fokus på et europæisk rutenetværk. Dermed dropper flyselskabet langdistanceruterne for at vende tilbage til kerneforretningen. Norwegian vil flyve i og fra de nordiske lande med 50 fly i 2021 og 70 fly i 2022.
Fra vores egen verden
Mest populære sider lige nu
Book sommerhus nu – få rabatkode + gratis annullering
Tisvilde Strand – det nordsjællandske badeparadis
Asserbo, Melby og Liseleje- en guide til Nordsjællands skønne strande
Danmarks bedste strande
Henne & Houstrup Strand- Vesterhavet når det er bedst
Mest populære miniguides lige nu
Miniguide til Sydfrankrig
Miniguide til Rhodos
Miniguide til Santorini
Miniguide til Spetses
Miniguide til Vestkreta
Be the first to comment