Hvor skal man bo på Gran Canaria – de mest populære byer og strande

Læs om byer og ferieområder på Gran Canaria

Hvor skal man bo på Gran Canaria? Er du i tvivl om, hvor man skal booke hotel på den populære ø, så se med her. Gran Canaria har en lang række forskellige strande og feriebyer, som jeg håber du er blevet lidt klogere på efter at have læst dette indlæg, hvor jeg også kommer med forslag til de bedste hoteller.

Én ting har Gran Canarias feriebyer til fælles: De er alle fuldt udviklede med et større eller mindre udvalg af barer, restauranter, hoteller og supermarkeder, der har samme varer som hjemme. Alt er lagt an til en bekymringsfri ferie, og du skal blot tænke på at nyde livet under den spanske sol.

Herunder har vi samlet de vigtigste og mest populære ferieområder på Gran Canaria. Der er selvfølgelig andre steder på øen, du kan booke overnatning, men det er her langt de fleste turister bor.

Vær opmærksom på forskellen på vejret fra nord til syd. Det er varmere på sydkysten, der også er mere solsikker. Med andre ord: skal din rejse til Gran Canaria udelukkende være sol og strand, så vælg feriebyerne på den sydlige del af øen.

Hvordan kommer du til Gran Canaria

Du kan selv sammensætte din rejse ved at booke fly og hotel, men også tage med på en charterrejse. Booker du selv har du det største udvalg og maksimal fleksibilitet, men det nemmeste vil typisk være en charterrejse. De fleste bureauer har i dag et kæmpe udvalg af hoteller og koncepter som f.eks. all inclusive og kun-for-voksne.

Transport i forhold til Gran Canarias forskellige ferieområder

På Gran Canaria anbefaler vi, at du lejer en bil, hvis du vil se den smukke ø i eget tempo. Gran Canaria har dog glimrende offentlig transport i form af busser, der forbinder feriebyerne med f.eks. lufthavnen og Las Palmas i nord.

Du kan se mere om de forskellige buslinjer her. Der er faste stoppesteder og du kan betale med kontanter i bussen. Det er dog en god idé at have så lige penge som muligt.

Læs mere om Gran Canaria

Husk, at du kan læse mere om bl.a. transport, strande, seværdigheder og spisesteder i vores guide til Gran Canaria. Du kan også se mere i indlæggene De 5 bedste oplevelser på Gran Canaria, Gran Canarias bedste hoteller og Gran Canarias bedste familiehoteller.

1. Playa del Inglés

Epicentret for Gran Canarias turisme er Playa de Inglés på sydkysten. Den store kunstigt opførte ferieby består primært af større overnatningssteder i form af hoteller og lejligheder med indbydende swimmingpools og på førstnævnte som regel også en lang række faciliteter.

De fleste barer, butikker og restauranter ligger i et af byens åbne centre, hvor der er liv og glade dage om aftenen. Den fine sandstrand, hvor du har mulighed for at leje solstole og parasoller, fortsætter mod vest til de berømte sanddyner i Maspalomas. Her er masser af plads at boltre sig på.

Playa del Inglés er en alsidig ferieby, der både tiltrækker par og børnefamilier. Byen er til dig, der sætter pris på nem adgang til strand og et stort udvalg af barer, restauranter og overnatningssteder.

Gode steder at bo i Playa del Inglés

Lejligheder Miramar

Miramar har 12 enkelt indrettede lejligheder, der bl.a. har tv, pengeskab, gratis wifi, terrasse eller balkon og et minikøkken med elkedel, kaffemaskine, køleskab og mikrobølgeovn. Stedet har også en dejlig pool og ligger central i Playa del Inglés tæt på alt, hvad byen har at tilbyde.

Se billeder og priser på Lejligheder Miramar >

 

Hotel Coralium Dunamar by Lopesan

Populært hotel med perfekt beliggenhed 100 meter fra stranden og i hjertet af Playa del Inglés. Hotellet har en lang række faciliteter som f.eks. spa, wellness, tennis, minigolf, flere barer og restauranter samt tre swimmingpools. Vælg mellem flere forskellige værelsestyper, der alle har tv, minibar, elkedel, gratis wifi og møbleret terrasse.

Se billeder og priser på Coralium Dunamar >

 

Hotel Gran Canaria Princess

I centrum af Playa del Inglés ligger det skønne Gran Canaria Princess, der kun er for voksne. Her bor du i moderne indrettede værelser med bl.a. tv, minibar, elkedel og balkon. Hotellet har en række faciliteter som bar, restaurant og to indbydende swimmingpools. Der er mulighed for tilkøb af all inclusive.

Se billeder og priser på Gran Canaria Princess >

 

2. Maspalomas

Du har nok regnet ud, at Maspalomas ligger i forlængelse af Playa del Inglés. På den anden side af ørkenen/sanddynerne kommer du til Maspalomas, der er en mindre ferieby i lav bebyggelse. Det giver lidt mere lys og luft – byen føles knap så hektisk og klaustrofobisk som Playa del Inglés.

Også i Maspalomas finder du barer, shopping og restauranter, men i lidt mindre målestok. Byen hænger sammen med området Meloneras mod vest, der er domineret af de store resorts Riu og Lopesan foruden et par shoppingcentre.

Her hedder strandene Playa del Faro og længere ude Playa de las Meloneras. Byen har også marked onsdag og lørdag og er hjem for det store Aqualand.

Maspalomas har traditionelt tiltrukket børnefamilierne. Sådan er det stadig, men med med de nye store luksusresorts er det også blevet et sted til parferien.

Gode steder at bo i Maspalomas

Club Maspalomas – Maspalomas

Det lækre moderne Club Maspalomas får rigtig gode anmeldelser af tidligere gæster, der især roser omgivelser og det venlige personale. Club Maspalomas har faciliteter som spa, fitness, bar/lounge, restaurant og to swimmingpools. Der er mulighed for morgenmad eller halvpension.

Se billeder og priser på Club Maspalomas >

 

Bungalows Caybeach Princess

Populært hotel med indbydende poolområder. På Caybeach Brincess bor du i hyggelige bungalows med plads til 2-4 personer. Der er mulighed for at tilkøbe en fantastisk morgenmad.

Se billeder og priser på Caybeach Princess >

 

3. Puerto Rico

Vest for Maspalomas ligger Puerto Rico, der oprindelig bestod af en enkelt dal med et center i bunden og hoteller og lejligheder op ad bjergsiderne. I dag er byen udvidet til også at omfatte området ved nabostranden Playa de Amadores, som du kommer til ad en sti langs kysten. Også her finder du et center med barer, shopping og restauranter.

Både stranden i Puerto Rico og Playa de Amadores ligger beskyttet mod de største bølger og er således børnevenlige. Begge steder er der et udvalg af barer og spisesteder. Ved Playa de Amadores er der en vandpark, mens du fra havnen i Puerto Rico kan prøve vandsport eller tage med dybhavsfiskeri.

Puerto Rico er til dig, der ønsker sol og strand i en veletableret ferieby med et pænt udvalg af barer og restauranter. Vær dog opmærksom på, at området er stærkt kuperet og ikke for gangbesværede.

Gode steder at bo i Puerto Rico

Marina Bayview

Marina Bayview er et anmelderrost lejlighedshotel, der ligger tæt på stranden i Puerto Rico. Her bor du godt på lyse moderne værelser, der bl.a. har tv, tekøkken og gratis wifi. Marina Bayview tilbyder desuden swimmingpool og døgnåbent fitnesscenter. En god morgenmadsbuffet er tilgængelig.

Se billeder og priser på Marina Bayview >

 

Puerto Azul Hotel

Puerto Azul er et af Puerto Ricos mest familievenlige hoteller. Her er der flere aktiviteter og lækre poolområder. Du kan vælge mellem forskellige suites og værelsestyper med plads til 2-3 personer.

Se billeder og priser på Puerto Azul >

 

4. Puerto de Mogán

Så skal vi lidt længere mod vest og til Puerto de Mogán, der er det rolige alternativ på Gran Canaria. Der er tale om en mindre ferieby, hvor centrum er omkring havnen/marinaen. Her finder du en stribe barer og restauranter, men udvalget er noget mindre sammenlignet med de øvrige byer langs kysten.

På havnen kan du finde flere udbydere af ture ud på havet, og området er populært til aktiv ferie i form af vandre- eller cykelture. Puerto de Mogáns strand ligger i en ganske lille beskyttet bugt og er flankeret af et udvalg af vandhuller og restauranter.

Puerto de Mogán er stedet til den lidt roligere ferie på Gran Canaria. Til dig, der er ligeglad med natteliv og har nok i byens forholdsvis få barer og restauranter og er villig til at køre efter aktiviteter og forlystelser.

Gode steder at bo i Puerto de Mogán

Princess Taurito

Et af områdets absolut bedste hoteller er Princess tTaurito, der har direkte adgang til stranden. Et populært hotel med unik beliggenhed og faciliteter som spa, fitness, bar/lounge, restaurant, børnepool og flere swimmingpool. Tidligere gæster fremhæver den fantastiske morgenmad.

Se billeder og priser på Princess Taurito >

 

Cordial Mogan Valle

Dejlige lejligheder med fuldt udstyret køkken og plads til 3-5 personer. Cordial Mogan Valle har faciliteter som spa, fitness, bar/lounge, restaurant, børnepool og flere swimmingpools. En god morgenmad er tilgængelig.

Se billeder og priser på Cordial Mogan Valle >

 

5. Las Palmas

Fra sydkysten til den nordlige del af Gran Canaria og hovedbyen Las Palmas. Selvom det var her øens turisteventyr startede omkring Playa de las Canteras, så kommer turisterne i dag for den gode mad og de historiske seværdigheder.

Det er i den gamle bydel Vegueta, du finder en lang række gode attraktioner. Du skal selvfølgelig besøge Casa Colón – Columbus Hus, der nu fungerer som et fint museum.

Pladsen Santa Ana er omringet af pragtfulde gamle huse, men hovedattraktionen er katedralen fra det 15 århundrede. Las Palmas er også god shopping – udover en stribe indkøbscentre kan du tjekke butikkerne på den populære gågade Triana.

Las Palmas er til dig, der vægter historie og autenticitet højere end sol, strand, natteliv og temaparker.

Gode steder at bo i Las Palmas

Cristina by Tigotan

Med fantastisk udsigt over Playa de las Canteras tilbyder Cristina by Tigotan lyse moderne værelser med plads til 1-2 personer. Hotellet har faciliteter som bar, restaurant, swimmingpool og gratis wifi

Se billeder og priser på Cristina by Tigotan >

 

hvor skal du bo på gran canaria

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*