SIDEN SIDST: REJSENYT FRA IND- OG UDLAND – UGE 17 – 2020
Norwegian begærer datterselskaber konkurs
Lavprisselskabet Norwegian har begæret datterselskaber i Danmark og Sverige konkurs. Det betyder, at piloter og kabinepersonale er blevet opsagt. Hvad det får af konsekvenser for Norwegians ruter ud af Danmark er endnu uvist.
Uenighed om prisen på flybilletter efter Corona
Ryanairs direktør, Michael O’Leary, mener, at priserne på flybilletter vil falde efter Coronakrisen. Han siger til Reuters, at der vil blive tale om en priskrig, hvor mange af de traditionelle flyselskaber vil få det svært. “I det minut vi får lov til at sælge flybilletter igen, så gør vi det. Det samme vil alle andre flyselskaber gøre. Der bliver tale om et massivt prisfald og en kæmpe stigning i turismen i en periode”, siger O’Leary.
Sådan tror IATA, en forening for flyselskaber verden over, ikke det vil gå. Direktør Alexandre de Juniac siger til The Independent, at prisen på flybilletter vil stige, og det er der to årsager til. For det første skal der flyves med tomme sæder for at holde afstand og for det andet, så vil det koste penge at rengøre og desinficere flyene oftere.
Corona og fremtidens rejser
Hvordan ser rejsebranchen ud efter coronakrisen, og hvordan vil vi rejse til den tid. Det kan du læse mere om i indlægget Coronavirus og fremtidens rejser
Tyrkiet åbner måske op for turister i slutningen af maj
Det fortæller den tyrkiske turistminister Mehmet Nuri Ersoy til flere britiske medier. Ministeren siger dog, at der først vil blive åbnet op fra de steder, hvor pandemien er aftagende begyndende med Asien. Først senere, måske i juni, vil det blive muligt at modtage turister fra Europa.
Spanien: hold afstand – også på stranden
Når Spanien igen åbner op for turister bliver det med krav om stadig at holde afstand. Det gælder også på stranden, fortæller den spanske turistminister Reyes Moroto til avisen El Pais. Endnu en grund til at finde sin egen lille strand.
Uenighed om sommerens rejser
Der er delte meninger om, hvorvidt det bliver muligt at rejse udenlands til sommer. EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen siger til norske NRK, at hun tvivler på, at det kan lade sig gøre. Den udmelding mener adm. direktør for Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, er alt for forhastet. “Jeg tror, der bliver åbnet, men er i tvivl om det bliver til alle lande på samme tid”, siger han til branchemediet standby.dk.
Også Peder Hornshøj, direktør i Bravo Tours, tror på sommerferie i udlandet. Han siger til Politiken, at der er en forventning om, at der bliver åbnet op for udlandsrejser til skolernes sommerferie. Peder Hornshøj regner med, at Grækenland bliver et af de lande, det først bliver muligt at rejse til.
Omsætningen i rejsebranchen styrtdykker
Ifølge en analyse fra Nationalbanken er rejsebranchen et af de økonomisk hårdest ramte som følge af Coronakrisen. Analysen viser, at hoteller, flyselskaber og rejsebureauer har mistet mest omsætning i marts måned – for sidstnævntes vedkommende hele 80 % i forhold til samme måned sidste år.
De danske rejsebureauer utilfredse med hjælpepakke
Regeringen har sammen med Folketingets øvrige partier vedtaget en række hjælpepakker til erhvervslivet. Særligt hårdt ramt er rejsebranchen, og her er man utilfredse med vilkårene for , hvilke type rejseaflysninger, der kan dækkes af hjælpepakkerne.
Afbrudte rejser påbegyndt før den 13. marts samt rejser, der finder sted efter 13. april er ikke omfattet af ordningen. Det betyder milliontab og eventuelt konkurser hos rejsebureauerne, skriver adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, i en pressemeddelelse. Han mener, at alle Coronarelaterede aflysninger bør dækkes.
Hver anden dansker har aflyst en rejse
Det viser en undersøgelse fra EPSI Rating Danmark. Helt præcist har 52 % af danskerne aflyst en rejse i forbindelse med Coronakrisen.
Rejsebrancen i knæ
Coronavirus har ramt rejsebranchen hårdt. Omsætningen er faldet dramatisk og flere rejsebureauer melder om et totalt stop i salget af rejser. Flere af Danmarks største rejsearrangører har fyret medarbejdere, mens andre er sendt hjem med lønkompensation.
Flere besøgte Ferie for Alle
Danmarks største rejsemesse kunne i år notere lige over 2000 flere besøgende end i 2019. Helt præcist lagde 63.362 gæster vejen forbi Messecenter Herning, hvor der bl.a. var udstillere inden for golf, camping, ferie i Danmark og udlandet samt destinationer i hele verden.
Landet med størst backpackerpotentiale: Algeriet
BBS, det britiske Backpacker Society, har udnævnt Algeriet som det land i verden, der har størst rejsepotentiale for eventyrlystne backpackere. Ørken, romerske ruiner, et gæstfrit folk og især det meget lille antal turister, er noget af det et hold rejseeksperter fra BBS nævner som grund for at vælge Algeriet. Forrige år løb Pakistan med titlen og i 2019 Danakil i Etiopien.
Fra vores egen verden
Mest populære sider lige nu
Tisvilde Strand – det nordsjællandske badeparadise
Asserbo, Melby og Liseleje – en guide til Nordsjællands skønne strande
Haulover Beach – Floridas berømte fribadestrand
Bo billigt på stranden i Thailand
Skønne charterrejser – 10 hoteller kun for voksne
Mest populære miniguides lige nu
Miniguide til Sydfrankrig
Miniguide til Fuerteventura
Miniguide til Vestkreta
Miniguide til Formentera
Miniguide til Phuket
Be the first to comment