Uhelbredeligt syg vil besøge 50 lande inden han dør

Ron og Maxine er godt i gang med at udforske verden

Ron Flewett lider af lungefibrose, men er lige nu i gang med at gøre det han altid har drømt om; at rejse. Sammen med hustruen Maxine vil han besøge 50 lande, inden han dør.

Da Ron for tre år siden var ved at træne til en triathlon fik han problemer med lungerne og efter flere undersøgelser kunne lægerne fortælle ham, at han er uhelbredeligt syg. De gav ham 3-5 år at leve i, og det ændrede den 56-årige englænders liv.

“Da jeg fik beskeden om, at jeg kun havde få år at leve i, var vi naturligvis chokerede og utrolig kede af det”, fortæller Ron. Dage og nætter gik med at græde ud, men da Maxine spurgte mig, hvad jeg egentlig havde lyst til, opstod idéen med at rejse ud i verden for at se de lande, jeg altid havde drømt om.

For Ron og Maxine er der ikke langt fra tanke til handling. I 2015 besøgte de Kanarieøerne, Madeira og Marokko og året efter fløj de til Caribien for at opleve bl.a. Barbados, St. Martin og De Britiske Jomfruøer.

I efteråret 2016 tog det engelske par på cruise i Middelhavet, hvor det blev til besøg på Korsika, Sicilien og i Grækenland. “Jeg vil se alle kontinenter og alle verdenshavene – jeg håber bare jeg når det”, fortæller Ron. Han og Maxine tog på et cruise i De Forenede Arabiske Emirater i starten af 2017 og endnu et i det østlige middelhav i foråret.

Og mon ikke de to eventyrer når det hele. I hvert fald er de næste rejser booket. Skotland, Portugal og Belgien venter forude, og det samme gør de norske fjorde. I september får USA og Canada besøg af Ron og Maxine, der runder 2017 af med et cruise fra Gran Canaria og Kap Verde til Caribien og Mellemamerika.

Ron drømmer også om at opleve Australien og New Zealand, men det er et kapløb med tiden. De mange flyrejser afhænger helt af hans lungekapacitet, der lige nu er i orden, men hvordan ser det ud om er år, spørger Ron bekymrende.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*