Honeyboomers – den nyeste rejsetrend

Flere og flere forældre tager på ferie uden børnene

Børn eller friheden til at rejse. For nogle kan valget være svært – i hvert fald hvis man som par ikke magter at sætte sin egen dagsorden, men lever det familieliv som omgivelserne forventer af en.

Kernefamilien med far, mor og børn, der har det tilsyneladende perfekte liv, hvor der er fuld fokus på sidstnævntes behov har i årevis været den måde familierne har indrettet sig på. Bare tanken om, at forældrene kunne tilbringe tid alene medførte løftede øjenbryn og dårlig samvittighed.

Sådan var det indtil denne sommer, hvor flere og flere rejsebureauer melder om markant stigning i antallet af forældre, der lader børnene blive hjemme hos venner eller bekendte for at tage ud at rejse.

Trenden er nu så populær, at den har fået sit helt eget navn – honeyboomers. Alene hos Carnival Cruise Lines har man de sidste par år noteret en stigning på 80 % i antallet af solgte rejser til forældre med hjemmeboende børn. Et tal som rederiet forventer vil stige.

Ferie uden børn er godt for parforholdet

Ifølge parekspert John Aiken, så er det sundt for forældre at tage på ferie sammen. “Gode og sjove oplevelser knytter stærkere bånd og vi kommer til at tale om noget andet end børnene og dagligdags gøremål – det er vigtige faktorer for at få succes i sit parforhold”, siger han.

Et af de par, der fortryder, at de ikke for længst har tage på honeyboom er parret Shane og Robyn Watson, der først tog på ferien sammen igen da deres yngste datter fyldte 18 år.

De tog på cruise til Bahamas, og det var lidt af en øjenåbner. De følte, at de fik deres liv igen og så hinanden på en helt anden måde end de havde gjort i årevis. “Vi fik genopfrisket hvorfor vi egentlig blev gift for år tilbage”, fortæller Robyn og Shane og fortsætter. “Når man først bliver gift og får børn, så handler alt jo om dem”.

Ifølge Shane er en honeyboom en ren win-win situation. “Når forældrene har det godt, så smitter det jo af på børnene. Vores piger støtter os, men det kan jo være svært at forklare mindreårige børn, at far og mor tager på ferie”.

Men det at børnene ikke behøver at være med til alt er noget, som børnene kan vænnes til, mener John Aiken. “For at det her skal være tilfredsstillende for alle parter, så er det vigtigt, at børnene har det godt mens mor og far er væk – det er naturligvis altafgørende, og det betyder jo også, at forældrene kan koncentrere sig om hinanden”.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*