Få film har som The Beach med Leonardo de Caprio i hovedrollen har fået backpackerlivet i Sydøstasien så tæt på Hollywood. Mange vil nok kunne genkende en række af filmens scener som noget de selv har set eller oplevet.
Selvom filmen flere steder synes urealistisk og fyldt med klichéer, så skildrer den præcis det, som millioner af hardcore backpackere gennem årene har håbet på at finde; den uberørte og helt perfekt paradisstrand, der kun er for de få indviede.
Det er præcis det filmens hovedperson Richard (Leonardo di Caprio) finder, da han ved et tilfælde kommer i besiddelse af et kort, der markerer den hemmelige strand.
I Bangkok møder Richard et jævnaldrende par, som han deler hemmeligheden med, og snart går turen sydpå til Thailands øer for at finde paradisstranden, der ligger på en svært utilgængelig ø.
Filmen er optaget på Phuket, og stranden som Richard håber at finde er Maya Bay på Koh Phi Phi Ley. Udover de smukke billeder af det Thailand som vi alle kender, så handler The Beach om selve idéen om at skabe et minisamfund i samfundet.
Udgangspunktet er, at alle skal være lige, men er det muligt at skabe et samfund, hvor ingen bestemmer mere end andre? Og hvor langt skal man gå for at holde sit lille paradis hemmeligt?
De moralske spørgsmål hober sig op, og det samme gør problemerne med de gangstere som backpackerne deler øen med. The Beach tager i øvrigt udgangspunkt i Alex Garlands roman af samme navn.
Der skal ikke afsløres mere her, men uanset hvad man synes om filmen, så giver det lyst til at rejse og til at finde sin helt egen uberørte strand. Du kan se en trailer fra filmen på YouTube her og læse bl.a. anmeldelser på imdb.
Be the first to comment