SIDEN SIDST: REJSENYT FRA IND- OG UDLAND – UGE 49 -2019
Kanarieøernes er stadig danskernes vinterfavorit
Det viser TUIs såkaldte Holiday Atlas, der kortlægger hvor rejsebureauets kunder holder vinterferie. I Danmark er det ikke overraskende Gran Canaria, der er mest populær, mens en anden Kanarieø, Tenerife, indtager andenpladsen. Også Thailand er at finde på top 5-listen, hvor Krabi og Phuket ligger nummer fire og fem. Dubai er femtemest populære destination hos danskerne ifølge TUIs Holiday Atlas.
Vinteren er højsæson for udlængsel
Allerede i efteråret begynder mange danskere at drømme om sol og sommer, men vintermånederne er traditionelt det tidspunkt, hvor flest ønsker sig til varmere himmelstrøg. Skal man tro en undersøgelse foretaget af Apollo Rejser, så foretrækker hele 40 % af danskerne at rejse væk i de kolde måneder.
Norwegian lukker langdistanceruter fra København
Lavprisselskabet Norwegian meddeler i en pressemeddelelse, at ruterne fra København til New York i USA og til Krabi og Bangkok i Thailand lukkes ned. Ifølge Norwegian kan selskabet ikke skaffe kunder nok til langdistanceruter fra alle skandinaviske hovedstæder, og derfor bevares kun ruterne fra Oslo.
Rough Guides Best Places To Visit 2020
For en måneds tid siden kom Lonely Planet med deres Best In Travel 2020 – se artiklen her – og nu er det Rough Guides, der sætter navn på de steder du skal besøge næste år. Rough Guides har fundet frem til fire lande, otte regioner og otte byer til deres liste Best Places To Visit 2020.
Lande
Bhutan – Etiopien – Østrig – Montenegro
Regioner
Madeira, Portugal – Murchison Falls Nationalpark, Uganda – Luzon, Filippinerne – Galapagosøerne, Ecuador – Ciudad Perdida & Tayrona Nationalpark, Columbia – Det Nordlige Sri Lanka – Massachussets, USA – Northern Territory, Australien
Byer
Denver, USA – Tbilisi, Georgien – Galway, Irland – Mexico City, Mexico – Napoli, Italien – Dubai – Athen, Grækenland – Utrecht, Holland
Danske unge undværer mobilen på ferien
Skal man tro en ny undersøgelse fra hotels.com, så ignorerer flertallet af danske unge mobilen på ferien. 60 % vælger aktivt at bruge mindre tid med mobiltelefonen og over 75 % af de adspurgte i undersøgelsen er ligeglade med gratis wifi, når de booker overnatning.
Mange danskere foretrækker all incluisve
Det viser en undersøgelse fra Apollo Rejser, hvor 27 % af de adspurgte foretrækker at indtage alle måltider i form af all inclusive på hotellet. Ifølge kunde- og kommunikationschef hos Apollo Rejser, Glenn Bisgaard, så er det ikke længere kun børnefamilierne, der foretrækker all inclusive, men alle typer rejsende. Undersøgelsen viser, at sønderjyderne er de danskere, der er mest glade for all inclusive, mens konceptet er mindst populært hos midtjyderne og i hovedstaden.
Dagdrømmer du også om ferie?
Er svaret ja, så er du langt fra den eneste. I en ny amerikansk undersøgelse foretaget af Apple Vacations fremgår det, at hele 82 % af deltagerne dagligt drømmer om ferie. 65 % af dem nøjes ikke med at drømme – de tjekker rejsesider på nettet for bl.a. at finde den perfekte destination til næste ferie. Ifølge undersøgelsen, så bruger gennemsnitsamerikaneren 24 hele dage årligt på at drømme om ferie.
Spies sælger igen
Ifølge Spies selv, så er salget af rejser eksploderet siden de nye ejere blev præsenteret. “Dette er en opbakning fra vores kunder, som vi næsten ikke turde drømme om”, fortæller adm. direktør Jan Vendelbo i en pressemeddelelse. Salget ligger 32 % højere end samme uge sidste år, og det er især vinterrejser til Tenerife, Thailand og Gran Canaria, der er efterspørgsel på.
Fra vores egen verden
Mest populære sider lige nu
Tre gode steder til sommerferien i Thailand
Kanarieøerne – hvilken ø skal du vælge?
Her er det varmt i december
Bo billigt på stranden i Thailand
De bedste oplevelser på Tenerife
Mest populære miniguides lige nu
Miniguide til Gran Canaria
Miniguide til Miami
Miniguide til Fuerteventura
Miniguide til Mauritius
Miniguide til Tenerife
Be the first to comment