7 familievenlige rejsemål til en solrig sommerferie

Inspiration til en skøn familievenlig sommerferie

Skal hele familien på sommerferie sammen, så er der flere ting at overveje inden, du booker. Først og fremmest land og område, men lige så vigtigt er det at finde det helt rigtige hotel, der opfylder jeres ønsker.

Find ud af, hvad ferien skal indeholde, og om I primært ønsker at være på hotellet eller også vil bo tæt på byen med alle dens muligheder for aktiviteter og oplevelser. Skal hotellet være med all inclusive eller ligge tæt på stranden er andre spørgsmål, du kan stille dig selv.

En familieferie, eller generationsrejse som det populært kaldes, går typisk til de mere populære rejsemål i Europa. Det er nemlig her, du finder det største udvalg af familievenlige resorts, der er superpopulære for den type rejser.

De fleste af disse overnatningssteder tilbyder værelser eller villaer med plads til hele familien, hvilket ikke er helt uvæsentligt. Som regel er det sådan, at jo flere I kan bo sammen, desto billigere vil rejsen blive.

Nogle af de familievenlige resorts tilbyder også f.eks. swim up-værelser eller villaer/værelser med egen pool – to andre meget populære ønsker til familieferien.

Men hvor skal du så rejse hen? Det har vi selvfølgelig et bud på her, hvor du kan læse om syv populære rejsemål med forslag til hoteller, der kan opfylde de flestes behov til en solrig familieferie.

 

1. Rhodos

En af danskernes feriefavoritter er dejlige Rhodos. Den største af De Dodekanesiske Øer var et af de første charterrejsemål, og siden har besøgende i alle aldre fundet sig til rette på den solrige ø. Rhodos er nok mest kendt for hovedbyens gamle bydel med den flotte johanitterborg.

Her finder du også øens bedste shopping og spisesteder, mens både øst- og vestkysten kan byde på store børnevenlige resorts med alt i faciliteter. Og så er der de dejlige strande og gemte landsbyer på den kuperede midtø, der synes langt væk fra turismen langs kysten. Husk også at besøge smukke Lindos med det fine tempel.

Rhodos byder på mange familievenlige aktiviteter inklusive temaparker, mens de kulturinteresserede kan tage på opdagelse i øens spændende historie.

Forslag til hotel

Mitsis Alila – Ud til stranden i Faliraki ligger det dejlige Mitsis Alila, der er en perfekt base til familieferien. Her er pools for store og små – sidstnævnte vil helt sikkert også synes godt om vandrutsjebanerne.

Alle værelser har tv, elkedel, minibar/køleskab og gratis wifi. Der er mulighed for at booke familieværelser med egen swimmingpool. All inclusive er inkluderet, og på Mitsis Alila har du mange restauranter at vælge mellem.

Charterrejse: Se pris på Mitsis Alila
Kun hotel: Se pris på Mitsis Alila

Se også indlæggene De bedste familiehoteller på Rhodos og Rhodos: Bo med privat swimmingpool på ferien.

 

2. Alanya

Alanya behøver næsten ingen nærmere præsentation – byen er danskernes foretrukne feriested på den tyrkiske sydkyst. Centrum er halvøen med den osmanniske borg på toppen, hvor de gamle huse ligger smukt ned ad bjergsiden.

Herfra har du en fin udsigt til byens to strande – Kleopatra Beach mod vest og Keykubat Beach mod øst. Begge strande er udstyret med solstole og små barer, hvor du kan få lidt at spise.

Alanya er forholdsvis stor med lokalliv i byens bagvedliggende gader. Besøg f.eks. det hyggelige marked, hvor du kan se de lokale på slap line, når de handler. Alanya er især kendt for sine mange rigtig gode familieresorts med aktiviteter og faciliteter for alle aldre. Et rigtig godt sted til en familievenlig og solrig sommerferie.

Forslag til hotel

Haydarpasha Palace – Nyt og moderne hotel, der er opført som et slot. Her finder du et herligt vandland foruden legeplads og miniklub til de mindste og børneklub til de lidt ældre. Haydarpasha Palace har mange faciliteter som hamam, fitness, 4 restauranter, 7 barer og 3 swimmingpools.

Hotellet tilbyder familieværelser med plads til fem personer. De indeholder bl.a. tv, minibar, pengeskab, gratis wifi, møbleret terrasse og mulighed for at lave te/kaffe.

Charterrejse: Se pris på Haydarpasha Palace
Kun hotel: Se pris på Haydarpasha Palace

Se også indlæggene De bedste hoteller i Alanya og Bo på stranden i Alanya.

 

3. Mallorca

Charterklassikeren over dem alle er stadig lige populær. Måske fordi den smukke ø med de hvide sandstrande og høje bjerge har så meget at byde på og bliver med at genopfinde sig selv.

Mallorca har en lang række forskellige ferieområder spredt rundt på øen. Alle har de et stort udvalg af butikker, spisesteder og aktiviteter, men det er især skønne Alcudia med den lækre børnevenlige strand, der er populær til familieferien.

Selvom Mallorca er en elsket ferieø, så er øen stor nok til at være anden end turisme – du kan bl.a. finde gemte badebugter og opleve autentiske landsbyer i bjergene på midtøen.

Forslag til hotel

Hotel Condesa – Det dejlige Hotel Condesa ligger lige ud til Alcudias skønne lavvandede strand. Hotellet tilbyder værelser med plads til maksimalt fire personer. På Condesa tilbyder man faciliteter som fitness, børnepool, miniklub, swimmingpool og flere barer og restauranter.

Charterrejse: Se pris på Hotel Condesa
Kun hotel: Se pris på Hotel Condesa

Se også indlægget De bedste familiehoteller på Mallorca

 

4. Kreta

Kreta er alle tiders elskede græske ferieø. Her finder du en lang række feriebyer, der alle er tæt på gode strande, smuk natur og hyggelige spisesteder. Chania og badebyerne på den vestlige del af Kreta er det mest populære område, men du kan også prøve f.eks. Hersonissos eller Agios Nikolaos på den østlige del af øen.

På Kreta har du rigtig gode udflugtsmuligheder. Du kan f.eks. besøge charmerende bjergbyer, gå på opdagelse ved det arkæologiske område Knossos, vandre gennem Samaria-kløften eller bestige smukke Mount Ida.

For de mindste er det nok de indbydende hoteller med alle tænkelige faciliteter, der er mest spændende. Her har børnene alle muligheder for at få en skøn ferie, mens de ældre generationer kan udforske alt det Kreta har at byde på.

Forslag til hotel

Hotel Lyttos Beach – Hotel Lyttos Beach på stranden i Hersonissos er det ultimative familieparadis. Her er der aktiviteter for alle aldre, og du har mulighed for at booke store familieværelser med plads til seks personer.

Faciliteterne tæller bl.a. fitness, tennis, minigolf, legeplads, vandland, børneklub, flere swimmingpools og barer og restauranter. På Hotel Lyttos Beach kommer ingen til at kede sig!

Charterrejse: Se pris på Hotel Lyttos Beach
Kun hotel: Se pris på Hotel Lyttos Beach

Se også indlægget De bedste familiehoteller på Kreta

 

5. Cypern

Cypern i det østlige Middelhav har lækre strande og mulighed for at tage på udflugter til historiske steder. Allerede i marts sniger temperaturen sig op over 20 °C, og som Europas mest solrige rejsemål har Cypern har masser af solskinstimer.

De fleste turister bor i Ayia Napa eller Protaras/Fig Tree Bay på den østlige del af Cypern, hvor der er masser af cafeer, shopping, restauranter og aktiviteter. Det er et område med lækre og meget børnevenlige strande, der hører til de bedste i Middelhavsområdet.

Forslag til hotel

Louis St. Elias Resort – På Louis St. Elias Resort har du mulighed for at booke suites med plads til seks personer. Hotellet er yderst familievenligt med en lang rækker aktiviteter, hvor det sjove vandland med garanti vil være et hit blandt børn og barnlige sjæle. Louis St. Elias Resort har faciliteter som spa, have, fitness og flere barer, restauranter og swimmingpools.

Charterrejse: Se pris på Louis St. Elias Resort
Kun hotel: Se pris på Louis St. Elias Resort

 

6. Gran Canaria

Solsikre Gran Canaria er danskernes mest populære helårsrejsemål. På den sydlige del af øen i feriebyerne Maspalomas, Puerto Rico og Playa del Inglés er der liv og glade dage på barer og restauranter, men det er også her, du finder en lang række temaparker, som Gran Canaria er så berømt for.

Det er fristende bare at lade sig opvarte ved swimmingpoolen på sit hotel, men Gran Canaria er faktisk andet end sol og strand. Lejer du en bil er det oplagt at køre op i bjergene på midtøen, hvor gemte landsbyer og smukke naturoplevelser venter.

Forslag til hotel

Abora Catarina by Lopesan – Med fantastisk beliggenhed et stenkast fra sanddynerne i Maspalomas og centralt i Playa del Inglés er Abora Catarina et perfekt sted til familieferien.

Hotellet har masser af faciliteter som fitness, børnepool, legeplads, fire swimmingpools, gratis børneklub og flere barer og restauranter. På Abora Catarina bor du i lyse moderne værelser med plads til maksimalt fire personer. På værelserne finder du bl.a. tv, pengeskab og gratis wifi.

Charterrejse: Se pris på Abora Catarina by Lopesan
Kun hotel: Se pris på Abora Catarina by Lopesan

Se også indlægget Gran Canarias bedste familiehoteller

 

7. Marmaris

Marmaris ligger ud til den smukke tyrkiske skærgård, der er omgivet af grønklædte bjerge. Byen er helt anderledes end f.eks. Side og Alanya – her er alting “lidt mere nede på jorden” domineret af mindre overnatningssteder fremfor kæmperesorts.

Marmaris tilbyder et bredt udvalg af barer, restauranter og overnatningssteder, men strandene hører ikke til Tyrkiets bedste. Til gengæld kan du bruge dagene på sjove aktiviteter og spændende seværdigheder – en dagsudflugt væk ligger bl.a. Dalyan, Efesos og Pamukkale.

Forslag til hotel

Blue Bay Platinum – Det nye og moderne Blue Bay Platinum ligger lige ud til stranden centralt i Marmaris. Her er der masser af aktiviteter, som bl.a. inkluderer swimmingpools med vandrutsjebaner. Hotellet har også spa, fitness og flere barer og restauranter.

På Blue Bay Platinum kan du booke familieværelser med plads til i alt seks personer i de to soveværelser. Der er mulighed for at tilkøbe all inclusive på det populære familiehotel.

Charterrejse: Se pris på Hotel Blue Bay Platinum
Kun hotel: Se pris på Hotel Blue Bay Platinum

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*