De bedste beachparties nytårsaften

Heftige strandfester verden rundt

Hvad kunne være bedre end at tilbringe nytårsaften på en dejlig sandstrand i varmen? Her kommer de bedste Beach Parties nytårsaften, der er noget for alle, uanset om du er til samba, techno, jazz eller livemusik.

Full Moon Party – Koh Phangan – Thailand

Dette er nok det mest berømte og berygtede beach party i verden. Det vanvittige full moon party på Hat Rin Beach er stort og crazy nok i forvejen, men den får lige en tand ekstra nytårsaften.

Omkring 30.000 mennesker vil strømme til festens hovedstad for at deltage i den største strandfest i verden. Til lyden af den nyeste musik fremført af top dj’s, varmt vejr og billig sprut er denne fest ikke for de svagelige.

Copacabana Beach – Rio de Janeiro – Brasilien

Hvis en fest med de smukke og livsglade brasilianere er på din must-do liste, så er du ikke alene. Omkring to millioner besøgende i feststemning vil mødes på Copacabana nytårsaften.

Det her er noget af et fest, dagen begynder med at ofre blomster, ris og parfume til havets gudinde, og når klokken har passeret 19.00 går det hele så løs. Med alt fra Sambaklubber, restauranter, barer og kæmpe danseklubber er atmosfæren glad og løssluppen.

Miami Beach Party – Miami – USA

På trods af Miamis ry som et sted for kendisser, så har byen noget for alle. F.eks. fancy klubber, strandbarer og gode restauranter. Uanset hvem man er, så kan man overvære det store fyrværkerishow, der lyser nattehimlen op.

Tilbring nogle timer med at sippe god champagne og tjek så ind til et sofistikeret beach party, og fortsæt på en af de gode barer omkring South Beach, der er en stor fest nytårsaften.

Bondi Beach – Sydney – Australien

Australiens mest berømte strand fejrer nytårsaften på dens egen unikke måde, nemlig ved at tilbyde livemusik spillet af nogle af verdens superstjerner. The “Shore Thing” hedder festen, og den er så populær, at det er nødvendigt at bestille billetter i forvejen.

Hvis du skulle være så heldig at have sikret dig en billet, så kan du bla. se og høre Skrillex, Jack Beats og mange flere. Og selvfølgelig kommer du ikke til at misse Sydneys store fyrværkerishow, som du kan se tværs over vandet.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*