Kigger du efter billige rejser til Thailand med et dansk rejsebureau (medlem af Rejsegarantifonden), så læs med her.
Lige nu kan du nemlig komme af sted for kun 9999 kr. pr. person inklusive fly og 14 nætter på lækkert hotel.
Du kan nemt tilkøbe transport fra lufthavn til dit hotel og tilbage igen, når det er tid til at tage hjem til Danmark.
Ovenstående tilbud er med Bravo Tours, men der er flere andre danske rejsebureauer, som har rejser til Thailand.
Bravo Tours tilbyder i øjeblikket fem populære destinationer i Thailand: Krabi, Phuket, Khao Lak, Hua Hin og Koh Yao Noi som du kan læse mere om herunder.
Phuket
Thailands største ø er et af Asiens mest populære rejsemål. Her kan du få en alsidig ferie uanset om du er til langstrakte øde strande eller livlige turistområder med et kæmpe udvalg af barer, cafeer, shopping og restauranter. Netop øens størrelse gør, at Phuket kan være præcis som du ønsker det. Du kan læse meget mere i vores miniguide til Phuket.
Krabi
Også Krabi er et alsidigt rejsemål. I provinsen, som ligger lige øst for Phuket, hedder det største turistområde Ao Nang, der er et fint udgangspunkt for besøg i nationalparker og øhop på paradisøer, hvor du finder de lækreste bountystrande. Heller ikke i Ao Nang mangler der faciliteter til turisterne, og du er samtidig tæt på nogle af de smukkeste områder i Thailand.
Khao Lak
Ferieområdet Khao Lak ligger på fastlandet nord for Phuket. Her finder du et lidt anderledes rejsemål bestående af lange gyldne sandstrande og fantastiske resorts, der er et godt valg til familieferien i Thailand.
Udvalget af barer, cafeer og restauranter er begrænset, men til gengæld bor du tæt på både Khao Sok Nationalpark og Similanøerne, der begge er gode udflugtsmuligheder.
Hua Hin
Thailands kongelige ferieby er i dag et fuldt udviklet ferieområde kendt for sine mange fremragende hoteller og resorts. Hua Hin har masser af barer, cafeer og restauranter, men også fantastisk shopping. I områder finder du mange aktiviteter, og byen er desuden et rigtig godt udgangspunkt for spændende udflugter. Læs mere i vores miniguide til Hua Hin.
Koh Yao Noi
Mellem Krabi og Phuket ligger Koh Yao Noi, der er en helt anden verden end Thailands mest kendte ferieområder. Her kan du opleve en smuk og autentisk ø med en yderst venlig og gæstfri befolkning. Koh Yao Noi byder på rolige strande og en skøn stemning, hvor du kan kombinere ægte eksotisk øliv med superlækre hoteller.
Bravo Tours tilbyder også to guidede rundrejser til Thailand: Bangkok, River Kwai og Hua Hin • Bangkok, Khao Sok Nationalpark og Phuket
Be the first to comment