5. december 2021

Jamaicas bedste strande

Jamaica har masser af lækre strande

Jamaica er uden tvivl et af verdens bedste steder at tage på strandferie. Den caribiske ø er hjem for adskillige palmeklædte hvide strande med krystalklart vand – kan man ønske sig mere til en afslappende ferie i solen?

Doctor’s Cave Beach

Denne strand, der er én af Jamaicas mest berømte, tiltrækker lige dele solelskere og partyglade mennesker fra hele kloden. Stranden blev oprindelig doneret til en lokal svømmeklub af en læge, der engang havde et hus her, derfor det lidt specielle navn. Doctor’s Cave Beach ligger i Montego Bay-området, der er kendt for sit krystalklare vand, som indbyder til en dukkert.

Seven Mile Beach

Som navnet antyder, så er denne strand syv mil lang, og her er rigeligt med plads til alle, der elsker sol og strand. Det er den længste strand på Jamaica, og på klipperne i den ene ende står et fyrtårn. Stranden ligger ved Negril, en populær ferieby med gode resorts og livligt natteliv. Er du til dykning og snorkling er der her fremragende muligheder.

Bloody Bay

På trods af det knap så attraktive navn, så er Bloody Bay et vidunderligt sted at slappe af. Med den korte afstand til Negril bliver stranden betragtet som en af de mest attraktive på Jamaicas vestkyst. Du får her den type strand man ellers kun ser på postkort. Det hvide sand og det azurblå vand får turisterne til at strømme til Bloody Bay, der også er et af de bedste steder at prøve øens kulinariske specialiteter, f.eks. de fantastiske barbecueretter.

Alligator Pond Beach

På sydkysten finder du Alligator Pond, en lille fiskerby, der ligger ved de bedste fiskeområder i Caribien. Af samme grund er det her man skal tage til, hvis man vil smage frisk fisk tilberedt på utallige måder. Little Ochi er en af de bedste restauranter, husk at booke bord i forvejen. Stranden er ikke Jamaicas bedste, og havet kan være uroligt, men stemningen fås til gengæld ikke meget bedre ved de små hytter på stranden, der serverer god og billig mad og ikke mindst kolde øl.

Turtle Beach

Turtle Beach er hovedstranden ved Ocho Rios, en pragtfuld strand med pudderhvidt sand. Der er masser af faciliteter, da stranden ligger tæt på byen. Så hvis du ønsker barer, restauranter og shopping lige ved hånden, så er dette stedet at tage til. Du kan leje parasoller og solstole, hvis der skal slappes af eller prøve forskellige slags vandsport som jetski og paragliding, hvis der skal ske noget aktivt.

Cousin’s Cave

Vil du væk fra alt postyret ved de store turiststeder, så snup en dagtur til Cousin’s Cave nær Negril. Denne afsidesliggende strand er ikke særlig stor, men her kommer kun få turister, så du kan forvente fred og ro. Stranden er omgivet af skovklædte klipper, der giver en skøn følelse af at være langt væk.

Boston Bay Beach

For aktive solelskere er Boston Bay Beach stedet at tage til. Det er kendt som det bedste sted i landet for surfere, så grib et bræt og fang en bølge. Stranden ligger nær Port San Antonio, her er bestemt ikke overrendt af turister, men alligevel er der et fint udvalg af hoteller. Sandet er gyldent, havet turkisblåt og der er god mulighed for at at snorkle. Tag ind på Blue Mountain Inn hvis du vil have lækker autentisk mad.

Det er overraskende billigt at rejse til Jamaica, er man tilfreds med et mellemklassehotel kan du ofte komme afsted i 12 dage for 8000 kr. Der er højsæson i vintermånederne, men Jamaica kan besøges året rundt, i sommerperioden skal man dog forvente kortvarige regnbyger.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*