Den årlige Beach Report fra onlinerejsebureauet Expedia, kaldet The Flip Flop Report, har igen taget temperaturen på strandvanerne kloden rundt.
Her afsløres det, at 28 % af østrigerne har prøvet at nøgenbade, og dermed overhaler landet Tyskland, hvor 25 % af befolkningen har smidt alt tøjet på en strandtur. Det har 18 % af amerikanerne også, mens man finder de mest generte strandgæster i Asien.
The Flip Flop rapport fortæller også, hvilke typer badegæster vi synes mindst om. Uanset i hvilket land man spørger, så bryder vi os mindst om strandsvinet. Faktisk har over hver anden af de adspurgte peget på folk, der ikke rydder op efter sig som de værste strandgæster.
Når folk forlader stranden tænker de ofte på den næste ferie. Vi bruger rapporten til at fastslå vaner og få indsigt i hvad folk foretrækker på tværs af kontinenterne. Expedia
Højt på listen ligger også uopmærksomme forældre og de, der taler højt. Tyveri, solskoldninger og hajangreb er de ting, vi er mest bange for på stranden. Sidstnævnte er ikke aktuelt i Danmark, men lige meget hvor i verden du nyder solen, så husk rigeligt med solcreme. Det gælder især, hvis du smider badetøjet og for første gang får sol på dele af kroppen, der ikke er vant til det.
11.155 personer på fem kontinenter har deltaget i Expedias årlig strandrapport.
Er du til nøgenferie eller nøgenbadning, så kan du læse mere i disse indlæg:
Ni skønne naturistresorts – ferie au naturel
Europas bedste nøgenstrande og hotellerne et stenkast derfra
Første gang på naturistcamping
Naturisme hjalp mig til endelig at elske min krop
Nick & Lins – de rejsende naturister
Pak let, men husk solcremen – naturistrejser er i hastig fremgang
Jeg hører selv til dem der elsker at nøgenbade og i den forbindelse er Formentera det skønneste sted, hvor nøgenbadning er det almindeligste næsten overalt på øen – se evt. min lille artikel her http://spotnaked.com/liberate-your-mind-and-body-at-naturist-vacation/4794/