Mallorca er et af danskernes absolut mest populære rejsemål. Den spanske ferieø er alsidig og så stor, at der er noget at komme efter for alle uanset alder og præferencer. Det gælder ikke mindst familierne, der kan bo på lækre resorts, hvor der er kræset for alle generationer.
Det kan være lidt af en jungle at finde det helt rigtige sted at bo, men nedenstående overnatningssteder er uden tvivl blandt de bedste familiehoteller på Mallorca.
De får alle gode anmeldelser af tidligere gæster på de store hotelbookingsider og har et væld af faciliteter som hele familien vil sætte pris på.
Book hotellerne her med prisgaranti og få en lækker familieferie på skønne Mallorca, som du kan læse mere om i vores rejseguide, og i indlægget Hvor skal du bo på Mallorca? kan du blive klogere på øens byer og strandområder.
Du kan finde flybilletter her, og søger du en pakkerejse, der i mange tilfælde er billigst, så er der et stort udvalg af charterrejser til Mallorca her.
Zafiro Palace – Alcudia
Stort resort med kæmpe pools
Det store Zafiro Palace tæt på stranden er et rigtigt familieparadis. Her finder du bl.a. legeplads, flere enorme swimmingpools og gratis børneklub med aktiviteter.
Her er også spa, fitnessfaciliteter, 2 barer og 5 restauranter. Zafiro Palace har adskillige værelsestyper med f.eks. tv, minibar, gratis wifi og mulighed for at lave te og kaffe.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Iberostar Playa de Palma – Can Pastilla/Arenal
Ud til stranden tæt på Palma
Skønt 5-stjernet hotel til en rigtig god pris. Tidligere gæster er vilde med Iberostar Playa de Palma, der ligger ved stranden i Arenal og ca. 15 minutter fra Palma By.
Resortet har familieværelser, der bl.a. har tv, minibar og gratis wifi. Af faciliteter kan nævnes spa, flere restauranter og en skøn swimmingpool. En overdådig morgenmadsbuffet eller all inclusive kan tilkøbes.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Sea Club Mediterranean Resort – Alcudia
Lejlighedshotel med børneklub
Her kan familien bo lækkert med bl.a. tv, gratis wifi og tekøkken med køleskab, brødrister, mikrobølgeovn og mulighed for at lave te/kaffe. Sea Club er et større sted, men i lave bygninger, og det giver følelsen af god plads. Her er bl.a. fitness, restaurant, flere barer, fire swimmingpools, børnepool og gratis børneklub med aktiviteter.
Iberostar Playa de Muro – Playa de Muro
Skønt resort direkte ud til stranden
Populært resort direkte ud til stranden. Her finder du gode familieværelser, der bl.a. har tv, minibar og gratis wifi. Iberostar Playa de Muro har børneklub med aktiviteter, og der er masser af underholdning fra morgen til aften.
Resortet tilbyder desuden spa, barer, restauranter og selvfølgelig swimmingpool. Morgenmad og all inclusive kan tilkøbes.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Viva Cala Mesquida Resort & Spa – Cala Mesquida
Direkte ud til den brede strand i Cala Mesquida
Stort lejlighedshotel med faciliteter for hele familien. Her finder du bl.a. spa, barer, restauranter og hele 4 swimmingpools. Der er også en dejlig legeplads og børneklub (mod tillæg).
Lejlighederne har tv, gratis wifi og tekøkken med køleskab, køkkengrej og mulighed for at lave te og kaffe. Hotellets styrke er uden tvivl den lette adgang til den brede sandstrand.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Hotel Illa d’or – Pollensa
Populært resort med egen strand
Hotel Illa d’or ligger lige ud til en lille strand, og gæsterne behøver således ikke forlade hotellet for at dyppe fødderne i det lune middelhav.
Her er også to restauranter og en swimmingpool, men hotellets gæster kan frit benytte faciliteterne på Illa d’or Apartments overfor, der har en større pool, en skøn have og tennisbaner. Illa d’or har endda sin egen mole, hvorfra man kan tage med på cruises i Middelhavet. Værelserne har bl.a. tv og gratis wifi.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Iberostar Alcudia Park – Alcudia
Den kendte Iberostar-kvalitet til en god pris
Større lejlighedshotel med perfekt beliggenhed direkte ud til den dejlige strand i Alcudia. Iberostar Alcudia Park tilbyder spa, bar, restaurant, swimmingpool og underholdningsprogram. Der er også børneklub mod tillæg. De lyse og moderne værelser indeholder bl.a. tv og gratis wifi. Morgenmad og all inclusive kan tilkøbes.
Hotel Fergus Club Vell Mari – Can Picafort
Lejlighedshotel til en rigtig god pris
4-stjernet lejlighedshotel i Can Picafort, der har børneklub og aktiviteter for de mindste. Fergus Club Vell Mari tilbyder også bar, restaurant, massage, tennis og swimmingpool – både indendørs og udendørs. Lejlighederne har bl.a. tv, tekøkken og wifi mod tillægsgebyr. Der er ca 10 minutters gang til stranden.
The St. Regis Mardavall – Calvia
Luksusresort med store grønne områder
Skal det være en luksusferie, hvor intet er overladt til tilfældighederne, så er St. Regis Mardavall et godt valg. Hotellet ligger tæt på bl.a. Aqualand og Marineland og byder på store grønne områder med to lækre swimmingpools.
Der er selvfølgelig børnepool, legelads og gratis børneklub. St Regis har desuden spa, motionscenter og to restauranter. På værelserne finder du tv, minibar, pudemenu og gratis wifi.
Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >
Be the first to comment