Smukke omgivelser, fantastiske udsigter og lækre drinks. Der er noget særligt ved at sidde med en velfortjent cocktail og kigge ud over byens imponerende skyline.
Enhver storby med respekt for sig selv kan prale af at have fancy roof top barer, der indbyder til nogle skønne timer med vind i håret. Tag med til den asiatiske metropol Singapore, der bestemt ikke skuffer når det gælder gode barer på toppen.
1. 1-Altitude
Med sine 282 meter over havet er 1-Altitude verdens højst beliggende udendørs Bar. Fra toppen har du en 360 graders panoramaudsigt over Singapores Skyline. Du kan snuppe en lækker velkomstdrink, inden du sætter dig til bords for at smage på alt fra lokal mad til skaldyr og gode oste.
1-Altitude har et af byens bedste udvalg af kvalitetsvine og champagner – perfekt til maden. Den kombinerede bar og restaurant er lækkert og minimalistisk indrettet, og bordbestilling skal foretages i god tid.
2. Loof
Loof siger selv, at de var den første roof top bar i Singapore. Det hyggelige sted på toppen af Odeon Towers er still going strong og har lokale råvarer i fokus. Du kan sidde i dybe sofaer eller på en af de klassiske barstole, og overalt er du omgivet af grønne planter.
Drinkslisten indeholder lækkerier som Singapore Sour, Bandung og naturligvis Singapore Sling. Loof er en af byens bedste og roligste steder at hænge ud til en uformel drink og uden tvivlogså en af de meste specielle barer i Singapore.
3. Lantern
The Fullerton Bay Hotel er i sig selv en oplevelse, men baren Lantern på øverste etage er chic, stilfuld og stedet at se og blive set. Beliggenheden ud til vandet i Marina Bay området er unik, og det samme kan man sige om udsigten.
Lantern oser af klasse, her er hundreder af levende lys, og stedet er perfekt til en romantisk aften. Baren byder på lækre vine, gourmetmad og verdensklassecocktails, der kan tilfredsstille de fleste.
4. Ku de Ta Skybar
Også Ku De Ta ligger i Marina Bay. Den fancy bar og restaurant er stedet, hvor du kan få hele pakken; en lækker velkomstdrink, god mad og fede beats fra internationale dj’s, der sørger for underholdningen ud på de små timer.
Ku De Ta ligger på toppen af Marina Bay Sands, og den imponerende 360 graders panoramaudsigt er en af Singapores bedste. På Sky Bar skal du prøve den fantasifulde cocktailmenu, der bestemt er en udfording for smagsløgene. Velkommen til en af de mest trendy barer i Singapore.
5. Ying Yang Roof Top Bar
I hjertet af Chinatown finder du Ying Yang Bar, der ligger på toppen af The Club Hotel. Det er et stilfuldt sted, hvor du kan slappe af til loungemusik om dagen og lufte danseskoene til lyden af den nyeste musik, præsenteret af Singapores bedste dj’s. Her servere man gode drinks og cocktails. Naturligvis får du også her en smuk udsigt over storbyens skyline.
Be the first to comment