11 gode aktiviteter i Nice

Inspiration til din rejse til Nice

Der mangler ikke gode aktiviteter i Nice. Den sydfranske by er af en vis størrelse og har en lang række seværdigheder, som du selvfølgelig skal besøge, men har du tid til overs eller er ude efter anderledes oplevelser, så kan du med fordel læse med her.

Nice er indbegrebet af den den franske riviera. Udover de mange gode seværdigheder, så er byen også et godt udgangspunkt for oplevelser langs kysten og i baglandet. Her venter gode strande, smukke landskaber og charmerende landbyer.

Vil du vide mere om Nice, f.eks. transport, seværdigheder og gode spisesteder, så anbefaler vi at du tjekker vores guide til Nice. Læs også indlægget De bedste strande i Sydfrankrig, hvis badeferie er et tema.

Nu til de 11 aktiviteter i Nice vi har udvalgt. Der er selvfølgelig flere andre ting du kan gøre, og indlægget her er blot ment som inspiration.

1. Tag med på en bådtur langs kysten

Der er mange forskellige muligheder for at tage på bådtur i Middelhavet. Du kan vælge mellem privat- og gruppeture, hvor sidstnævnte selvfølgelig er billigst. Uanset hvordan du ser den franske middelhavskyst fra vandsiden, så er det bare smukt.

Som regel sejler du langs Promenade des Anglais og har udsigt til Castle Hill og den gamle bydel. Du kommer også forbi små badebugter og kan måske hoppe i Middelhavet fra båden. Udvalget af bådture er stort,og kan vare fra 1 time til en hel dag.

2. Se flot kunst på Musee Matisse

Musée Matisse er dedikeret til den franske kunstner Henri Matisse. Museet åbnede i 1963 og har en stor samling af værker af Matisse – f.eks. malerier, skulpturer, tegninger og grafiske værker.

Museet ligger i en villa fra 1700-tallet, der blev købt af kunstneren i 1917 som bolig og arbejdssted. Efter Matisses død blev villaen doneret til byen Nice og omdannet til et museum. Der er både permanente og skiftende udstillinger på Musee Matisse.

3. Lav din egen parfume hos Molinard Parfumerie

Hos Molinard Parfumerie kan du deltage i en workshop, hvor du under vejledning af eksperter kan lave din egen parfume. Du vil blive præsenteret for en lang række duftnoter, som du kan sætte sammen.

Du får selvfølgelig parfumen med hjem, og den er hældt på flaske med tilhørende etiket. Læs meget mere om de forskellige muligheder på molinard.com, hvor du også kan se priser og booke din workshop.

4. Nyd god fransk vin på en vinsmagning

Der er flere steder i Nice kan du deltage i vinsmagninger og lære de lokale vine at kende. En populær mulighed er at besøge en vingård i området omkring Nice. Der er mange små familieejede gårde, der tilbyder besøg og smagninger. Du kan få en rundvisning i vingården, lære om produktionen af vin og selvfølgelig smage på forskellige vine.

Foretrækker du at blive i byen, er der også flere vinbarer og vinkældre, der tilbyder smagninger. Disse steder har ofte et stort udvalg af lokale vine, og personalet kan give anbefalinger baseret på dine præferencer.

En anden mulighed er at tilmelde dig en vinsmagningsklasse eller workshop. Disse arrangementer finder normalt sted på restauranter eller vinklubber og er en fantastisk måde at lære mere om vin.

5. Prøv kræfter med den lokale mad på et madlavningskursus

Som mange andre steder i verden kan du også i Nice deltage på et madlavningskursus. Det franske køkken er utrolig alsidigt, og her er et madlavningskursus en god introduktion.

Du kan typisk vælge mellem hel- og halvdagskurser. Nogle steder har man fokus på bestemte temaer eller går i dybden med enkelt ret. Et madlavningskursus er altid supersjovt og noget vi kan anbefale.

aktiviteter i nice
Et madlavningskursus er både sjovt og lærerigt

6. Bestig Parc de Mont Boron

Parc du Mont Boron er en offentlig park på halvøen af samme navn øst for centrum. Parken er kendt for sin smukke natur og flotte panoramaudsigt over Nice og Middelhavet.

Det er et populært udflugtsmål for både turister og lokale, der ønsker at nyde den fine natur. Parc du Mont Boron byder på vandrestier, picnicområder og forskellige faciliteter for de besøgende.

7. Gå på opdagelse i den moderne kunstsamling på Musée d’Art Moderne et d’Art Contemporain

Musée d’Art Moderne et d’Art Contemporain (MAMAC), er et populært museum for moderne og samtidskunst. Museet åbnede i 1990 og ligger ved Place Yves Klein

MAMAC huser en omfattende samling af moderne kunstværker, der spænder over forskellige stilarter og perioder. Museet præsenterer værker af internationale kunstnere som Yves Klein, Andy Warhol, Niki de Saint Phalle, Martial Raysse og mange andre.

Udover den permanente samling arrangerer museet også midlertidige udstillinger med forskellige temaer og koncepter inden for moderne kunst. Museets arkitektur er også værd at lægge mærke til, da den kombinerer moderne design med traditionel provencalsk stil.

8. Smag god lokal mad på en food tour

Nice er med rette berømt for sin lækre mad og tilbyder et bredt udvalg af food tours, hvor du kan udforske byens gastronomi. Turene kan omfatte besøg på restauranter, lokale markeder og i delikatessebutikker.

Du kan smage traditionelle Nice-retter som fladbrød med kikærter, løgpizza og ratatouille for blot at nævne en brøkdel af byens gode mad. En food tour fås typisk som privat- eller gruppeture, hvor sidstnævnte er billigst. En food tour er i vores øjne en af de bedste aktiviteter i Nice.

9. Besøg hyggelige Villefranche-sur-Mer

Bliver Nice for hektisk, så besøg Villefranche-sur-Mer, der ligger 6 km mod øst. Byen er kendt for sin havn og charmerende gamle bydel med farverige huse og snoede gader.

Byen har også en rig historie og flere seværdigheder. F.eks. citadellet St. Elme, der blev bygget i 1500-tallet for at beskytte byen mod angreb fra havet. Der er også flere kirker og kapeller at udforske, herunder kapellet St. Pierre, der huser en række kunstværker af berømte kunstnere som Jean Cocteau.

10. Oplev Marc Chagall Museum

Marc Chagall Museum omhandler værker af den berømte russiskfødte kunstner Marc Chagall, der boede i Nice i mange år. Museet åbnede i 1973 og har en omfattende samling af Chagalls malerier, tegninger, skulpturer og keramikarbejder.

Der er både faste og midlertidige udstillinger på museet, der primært har fokus på Chagalls kunstneriske liv. Marc Chagall Museum er absolut værd at besøge for alle kunstelskere og de, der ønsker at lære mere om Chagalls unikke stil og bidrag til modernistisk kunst.

11. Kig indenfor i den russisk ortodokse kirke

Den russisk-ortodokse kirke i Nice blev indviet i 1912 og er tilegnet Saint Nikolaos, der var biskop i regionen Lykien i det nuværende Tyrkiet. Kirken blev opført som en slags gave til byen Nice af den russiske zar, der sammen med familien tilbragte mange vintre i byen.

Du skal besøge den flotte kirke for arkitekturen og de fine udsmykninger. Udvendig er den tydelig russisk, mens kirken er indvendig lysere og mere farverig end man ellers ser. Kirken blev beskadiget under 2. verdenskrig, men blev senere restaureret. I dag er den åben for besøgende, der har mulighed for at tage med på guidede rundvisninger.

aktiviteter i nice
Toppen af den flotte russisk ortodokse kirke i Nice

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*