Lev drømmen: 3 måder at tjene penge på mens du rejser

Træk stikket og rejs mens du tjener penge

Vil du være fuldtidsvagabond, eller digital nomade, så giver Ryan Sletcher tre gode råd til, hvordan du kan tjene penge, mens du rejser. På den måde kan du fortsætte din rejsedrøm i det uendelige.

Ryan var det, som de fleste mennesker forstår ved succes. Han havde et godt job, en god bil og et hus, der var større en gennemsnittet.

Men der skal som bekendt andet til at gøre mennesket lykkelig end materielle goder og et krævende fuldtidsjob. Efter sjette stressrelaterede angstanfald valgte Ryan og hans kone at trække stikket og købe en enkeltbillet til Bali.

“Jeg fandt ud af, at jeg absolut intet havde ud af at dø med det lækreste hus og den fedeste bil i garagen. Når jeg kommer dertil, vil jeg langt hellere se tilbage med viden om, at jeg rent faktisk har levet”, fortæller Ryan.

Vel fremme på Bali oprettede Ryan et firma, der sælger sikkerhedsudstyr til cykler. Ved hjælp af dropshipping behøvede han ikke noget lager og havde heller ikke noget at gøre med levering af varerne. Til gengæld skaffede Ryan kunderne og kunne langsomt se pengene komme ind på hans PayPal-konto.

En webshop med dropshipping er blot én måde at tjene penge på, mens du er på farten. Herunder præsenterer Ryan en håndfuld lige så gode alternativer.

Bliv freelancer
Har du færdigheder inden for eksempelvis programmering, layout eller tekstskrivning, så kan du tilbyde dit arbejde på freelancebasis. Du er din egen chef og kan arbejde hvor som helst i verden – du behøver blot en internetforbindelse.

Lav en hjemmeside, hvor du fortæller om dine ydelser og vær aktiv på diverse fora, der henvender sig til netop din branche og målgruppe.

Få din egen blog
Det ER muligt at leve af sin blog. Det kræver hårdt arbejde og selvfølgelig at du har noget på hjerte. Det absolut nemmeste er at skrive om noget du holder af og ved rigtig meget om.

På den måde har du automatisk masser af emner til indlæg, og når du arbejder med det du elsker, så gør det ikke noget at have travlt. Du skal naturligvis skille dig ud fra andre, der skriver om det samme – prøv f.eks. at gøre tingene lidt anderledes eller at finde en niche.

Lav et e-produkt
Den mest almindelige måde at tjene penge på er at lave en e-bog eller have en webshop med dropshipping som Ryan. Begge ting kan med fordel kombineres med din egen blog.

Får du rigtig mange besøgende på din side, kan du få penge fra reklamer og affiliatemarketing, der i sig selv også kan være en god måde at tjene penge på. Du tjener f.eks. penge på hvert salg du kan generere via din hjemmeside. Se mere hos f.eks. Partner-ads og Tradetracker.

Bliv udstationeret

Har du nok i at være på en fast adresse i længere tid, så kan du prøve at blive udstationeret. Et alternativ, der nok er mere relevant for de fleste, er at blive ansat som underviser i f.eks. engelsk.

I mange lande er engelskniveauet lavt, og det er ikke ualmindeligt at udlændinge bliver ansat i perioder på 3-6 måneder. Opsøg eventuelt foreninger og netværksgrupper henvendt til expats, der hvor du kommer frem.

Du kan også gøre som Katrine, som jeg mødte på et kursus. Hun bruger siden workaway.info, der formidler jobs som frivillig – dvs. Katrine tjener ikke noget, men får kost og logi – en anden måde at komme ud i verden. Læs om Katrine her.

Flere og flere bliver Digitale Nomader

Teknologien gør, at flere og flere bliver digitale nomader. Mennesker, der elsker at rejse og arbejder undervejs for at tjene penge til mad, ophold og transport er virkelig en trend. Livsstilen er ikke ny, tænk blot på hippierne i 60’erne og 70’erne, der hutlede sig gennem livet på ruten fra Istanbul via Kathmandu til Goas strande.

Men antallet af mennesker, der tager arbejdet med på farten fortsætter med at stige. Det har aldrig været nemmere at tage arbejdet med – i hvert fald ikke for dem, der har computeren som sit fortrukne værktøj. Det er typisk bloggere, grafikere, programmøre og tekstforfattere, der har nemt ved at blive digitale nomader.

Ifølge Forbes, så kan 34 % af amerikanerne i dag betragte sig selv som freelancere, og det er således ikke så mærkeligt, at faciliteter og kontorlandskaber for netop den målgruppe skyder op som paddehatte overalt i verden.

Ifølge rejsebogsforlaget Lonely Planet, så er det ikke kun den yngre generation, der har fundet ud af at kombinere rejselivet med arbejde. Ældre med intakte rejsedrømme sætter gang i deres anden karriere ligesom børnefamilier finder ud af at tjene penge undervejs.

Flere storbyer som Berlin, London og New York er naturligvis populære steder for de digitale nomader, men det er flere eksotiske destinationer også.

Ubud på Bali, Chiang Mai i Thailand og Medellin i Columbia, der er sikre backpackerfavoritter, er ligeledes hot spots for de rejsende arbejdere. Læs mere om de mest populære steder for digitale nomader og i indlægget De tjener penge, mens de rejser, kan du møde tre digitale nomader.

Gode bøger at starte med
Læs om at starte som Freelancer i Pernille Nørregaards bog Freelancer
Læs om at rejse og arbejde i Thomas Vebers bog Hold Kæft og Rejs
Læs om online marketing i Grundbog i online marketing

11 Comments

  1. Hmmm. Det er da pænt store beløb. Gad vide om det er rigtigt? Der er mange forfattere der ikke tjener i nærheden af det du skriver.

  2. Der er bare ikke mange, som tør. Vi danskere er tryghedsnarkomaner og nøjes med at drømme. En slags mennesker der altid følger flokken og ikke tør leve livet anderledes. Villa, Volvo og Vovhund 😉

    • Ja, sådan er der mange mennesker, der er, men det er nok ikke kun i Danmark. Generelt tror jeg, at vi er bange for, hvad andre tænker, hvis vi ikke lige gør det, der er “normalt”.

  3. Det er nok heller ikke så nemt som det lyder. Måske kan man tjene penge men der er masser af regler at sætte sig ind i og ofte en helt anden kultur der an kommer hen.

    • Ja, skal du have arbejdstilladelse osv., så er der lidt benarbejde, der skal gøres. Men vil du til gengæld “bare” arbejde digitalt, så er det muligt mange steder så længe du ikke tager arbejdet fra de lokale.

  4. Hej.
    Jeg elsker at rejse, og synes jeg er ved at gro fast i det lille trygge Danmark.
    Jeg er ved at planlægge en længere tur til østen, men ville rigtig gerne kunne tjene lidt penge ved siden af.
    Ville være fint at høre lidt mere fra jer.

    mvh. Angela.

    • Hej Angela. Lyder super med en længere rejse til Asien. Det gælder om at finde ud af, hvad man er god til. Det nemmeste vil være, hvis du er god til at arbejde online. F.eks. lave grafik, layout eller måske skrive tekster.

  5. Ja, det er det der med at tage springet ik. Min drøm er klart at bygge noget online op som jeg kan arbejde med world wide.

  6. @WebOliver: Det er jeg godt i gang med. Det kræver hårdt arbejde, men hvad gør man ik for sin frihed…

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*