Glamping var superhot for 8-10 år siden, men nu har den glamourøse camping fået vind i sejlene igen. Måske fordi mange lige nu har fokus på at holde ferie herhjemme, og den seneste tid har en lang række naturprogrammer vist Danmark fra sin bedste side.
Glamping handler om at kombinere luksus med campinglivets muligheder for at komme tæt på naturen. Da glamping blev introduceret, var det kun muligt at prøve ferieformen ved at købe eget udstyr, men i dag findes der også overnatningssteder, hvor du kan bo midt i naturen uden at gå på kompromis med komforten.
Book et glampingophold
Flere overnatningssteder har specialiseret sig i glamping, og langt de fleste af dem er nu samlet hos Owayy, hvor du har et rigtig godt overblik over steder og muligheder i hele Danmark.
Alle steder ligger naturskønt og har ofte et udvalg af aktiviteter og måltider inkluderet. Nogle steder kommer man “hinanden ved”, men du bestemmer selvfølgelig selv, hvor social du vil være.
Forslag til glamping i Danmark
Som nævnt kan du se et stort udvalg af glamping i Danmark hos Owayy, men der nogle steder, vi gerne vil fremhæve. F.eks. Camønogaarden på Møn, der udover telte også har andre muligheder for anderledes overnatninger i naturen. Scrool ned på siden og lad dig inspirere.
En lidt anderledes glampingoplevelse kan du få på Krusmølle ved Aabenraa, hvor du bor i telt eller lækkert indrettede vogne direkte i naturen.
I Tranekær på Langeland kan du tjekke det lækre Tiki Camp, der kalder sig Danmarks først glamping og bondegårdscamping. Her kan du vælge mellem flere forskellige telte – bl.a. et Star Dome.
På Sjællands Odde har Hatvani Glamping lækre telte med havsauna og nem adgang til stranden, mens du på Nordbornholms Perle bor lige ud til en sø omringet af øens unikke natur med bl.a. klipper.
Et populært sted, især for københavnere, er Dansk Natur Glamping i Hvalsø på Sjælland. Her er tidligere gæster vilde med vært, beliggenhed og afstanden mellem teltene. Stedet har bl.a. tøndesauna og vildmarksbad.
Så skal vi til Nordjylland og Vennebjerg Glamping, hvor du kan vælge mellem Fasanreden, Lysningen eller Egernskjulet. Navnene siger vist alt!
Gør-det-selv
Som med anden camping er det selvfølgelig også muligt at købe sit eget glampingudstyr. Telte til glamping er store og rummelige – du skal kunne stå oprejst i teltet, der fås i klassiske designs som tipier, jurter, runde telte, nostalgiske spejdertelte og selvfølgelig villatelte.
Alle har størrelsen, så de kan indrettes med tæpper, møbler og senge, der er absolut basic, hvis det skal være rigtig glamping. Andre populære valg til indretningen er f.eks. spejle, lysekroner og messinglamper.
Som du nok allerede har gættet, så handler glamping ikke om overlevelse, men om at bringe alle hotelværelsets faciliteter ud i naturen. Mange vælger derfor et sted til deres telt, hvor der er el, wifi og adgang til bad, frisk vand og måske køkkenfaciliteter.
Men niveauet af komfort er selvfølgelig helt op til dig. Nogle vil nok mene, at den luksuriøse tilgang til campinglivet tager lidt af charmen, men uanset hvordan du bor, så er det den samme natur, du står op til om morgenen.
Vil du have eget telt og selv sætte præg på indretningen, så klik ind hos f.eks. Nordisk Company. Vi anbefaler dog at prøve et glampingophold, inden du investerer i eget udstyr.
Be the first to comment