Sådan pakker du rigtigt til rejsen

Få gode råd til, hvordan du pakker din kuffert

Har du nu husket det hele? Eller har du alt for meget med? Er du typen, der har problemer med at pakke din kuffert eller rygsæk, når du skal ud at rejse, så bringer vi i samarbejde med Trivago en stribe gode råd, der kan hjælpe med at få styr på bagagen.

1. Rejser du ofte, så har du sikkert allerede en tjekliste. Hvis ikke, så lav en som du kan bruge igen og igen. Du kan ændre den løbende og slette og tilføje ting efterhånden som verden forandrer sig. Husk film til kameraet stod der engang på vores liste, og det er jo ikke så aktuelt længere.

2. Opbevar dine vigtige ting i en pengekat eller et mavebælte. Ok, det sidste ser måske ikke helt så godt ud, men en taske du kan kaste over hovedet kan også gøre det.

Vi lægger altid vores dokumenter som f.eks. flybilletter og hotelvouchers samme sted, og i den rækkefølge vi skal bruge dem. Er du med på den teknologiske udvikling, så kan du gemme dine dokumenter på din smartphone.

3. Tænk over, hvad du skal have i kufferten, og hvad du skal have i håndbagagen. Skal du flyve langt, og det skal man af og til, så er en tandbørste og et sæt tøj godt at have med i håndbagagen i tilfælde af, at kufferten bliver væk. Skal du kun være væk i et par dage, kan du overveje om du overhovedet skal have kuffert med for på den måde at spare penge.

4. Tag hellere for lidt end for meget med. Find tøj frem, der kan kombineres på flere måder – det sparer dig for mange kilo. Adskillige steder kan du få vasket dit tøj billigt, så du kan bruge det flere gange på ferien.

Og mon ikke du også kommer til at købe noget tøj undervejs? Husk også at tage tøj med til det rejsemål du skal besøge. Hvordan er vejret og skal du besøge templer, kirker og moskéer, hvor du skal være tildækket og hvad er go og no go det pågældende sted er nogle af de ting, du kan spørge dig selv om.

5. Ha’ styr på hvad der ligger hvor i din kuffert. Har du det som mange rejsende, der får en rodet kuffert på rekordtid, så skru op for disciplinen og pak på samme måde hver gang. Medbring eventuelt poser til vasketøjet så det ikke bliver blandet med det rene tøj.

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*