Ni skønne naturistresorts – Ferie au naturel

Her er badetøj ikke nødvendigt

Nøgenferie er i kraftig vækst. Rundt om i verden kan du fornøje dig med pragtfulde naturiststrande, men der findes også resorts, hvor du kan tilbringe hele ferien uden tøj på. Vi har fundet ni dejlige steder, der med garanti er varmt nok til en naturistferie.

 

Hidden Beach Resort Au Naturel Club – Riviera Maya, Mexico

Der er ikke meget “Hidden” over Hidden Beach Resort på Riviera Maya-kysten i Mexico. Det er et let tilgængeligt resort, der forener nøgenferie med lækker luksus. Stemningen er afslappet, og de 42 suiter ligger perfekt ud til det caribiske hav.

Hidden Beach er et all inclusive resort, der ikke hører til de billigste steder at holde ferie, men vil du forkæle dig selv og opleve den fulde frihed, så er det absolut et godt valg. Resortet har en lækker strand, swimmingpool, jacuzzilounge og flere andre faciliteter.

Se billeder og priser på Hidden Beach Resort >

 

Club Orient Resort – St. Martin

Lækre hvide badestrande og nærliggende ubeboede tropeøer venter ved Club Orient Resort på den skønne caribiske ø St. Martin. Du kan bo i villaer eller små huse, der alle har køkken, solstole og aircondition.

Atmosfæren er tilbagelænet, dagene tilbringes på stranden eller foran huset, hvor der er god plads til privatliv. Club Orient Resort har tennisbane, vandsport, wifi samt bar og restaurant. Det er et perfekt sted for hele familien, mange naturistresorts er kun for voksne, men på Club Orient er børnene velkomne.

Se billeder og priser på Club Orient Resort >

 

Hedonism II – Negril, Jamaica

Legendariske Hedonism II er det eneste tilbageværende af de to Hedonism resorts, der efterhånden er blevet berømte og berygtede for gæsternes frisind. Det nu lukkede Hedonism III fik rygterne til at svirre om frække partys og det, der er værre. Hedonism II er fortsat i samme spor selvom nogle nok vil sige, at det aldrig har været helt så vildt.

Stedet har dog svært ved at komme af med det lidt blakkede ry, men det er måske heller ikke meningen. I hvert fald kan man her få en ferie blandt ligesindede, der ser stort på det med badetøjet. Resortet er all inclusive, her er et væld af faciliteter, og der bliver arrangeret fester og temaaftener.

Se billeder og priser på Hedonism ll >

 

Desire Pearl Resort – Puerto Morelos, Mexico

Desirekæden har tre resorts i Mexico. Alle har de kun adgang for voksne par, og man lægger ikke skjul på, at et ophold her skal være en erotisk oplevelse. Service og faciliteter er i topklasse, og Desire Pearl får masser af gode anmeldelser.

Resortet ligger direkte ud til den lækre strand, der har hvidt sand og turkisblåt vand. Desire Pearl er et all inclusive resort, og du kan deltage i yogaklasser, aqua fitness og mange andre arrangementer.

Se billeder og priser på Desire Resort >

 

Charco del Palo – Lanzarote

Charco del Palo består af en række selvstændige ferielejligheder, der virker som et lille lukket samfund. Her er restauranter og barer og ikke mindst supermarked. Faktisk behøver du ikke tage udenfor resortet, alt hvad du har behov for er inden for rækkevidde.

Charco del Palo-området har selvfølgelig swimmingpools, men sjovt nok ikke nogen strand. Der kan bades fra nogle klipper, men havet er ofte ret voldsomt.

Se billeder og priser på Charco del Palo >

 

Caliente Caribe – Dominikanske Republik

På nordkysten af Den Dominikanske Republik ligger dette skønne “clothing optional resort”, dvs. du behøver ikke at være nøgen, men det er langt de fleste gæster. Her er to swimmingpools og overnatningsmuligheder i forskellige prisklasser.

Der bliver arrangeret udflugter og temaaftener, der nok skal bringe et smil frem på læben. Caliente Caribe er et all inclusive resort – du skal blot tænke på at slappe af og selvfølgelig nyde solen og stranden i bar figur.

Se billeder og priser på Caliente Caribe >

 

Temptation Resort & Spa – Cancún, Mexico

Endnu et resort, der kombinerer temaaftener og vilde fester med den nøgne livsstil. Beliggende på Riviera Maya-kysten i Mexico er der således direkte adgang til stranden med store loungesenge og det indbydende caribiske hav.

Resortet har selvfølgelig swimmingpools, jacuzzi og et væld af aktiviteter hver dag. Temptation Resort er et all inclusive resort – her er barer, live shows og flere restauranter at vælge mellem. Atmosfæren er ungdommelig, men du skal være over 21 år for at booke et værelse her.

Se billeder og priser på Temptation Resort >

 

Naturist Resort Solaris – Tar-Vabriga, Kroatien

Ved havet i Istrien tilbyder Naturist Resort Solaris en skøn nøgenferie i rolige omgivelser. Her er 128 værelser, og gæsterne kan køle sig af i swimmingpoolen eller i det klare Adriaterhav.

Her er flere faciliteter, restauranter og mulighed for at dyrke sport. Du kan tage på udflugt i omegnen eller finde din helt egen badebugt langs kysten. Solaris har desuden gratis wifi og 24-timers roomservice.

Se billeder og priser på Naturist Resort Solaris >

 

7 Comments

  1. Vi har besøgt Hidden Beach Resort som er et rigtig dejligt sted. Personalet er supersøde. Hvis muligt, så få et værelse i stueetagen. Selvom resortet ligger ved stranden, så er der en del klipper så man bader i poolen. Undgå Cancun lufthavn i weekenden, der er rigtig mange mennesker.

  2. Vi har været ved Cap d’ Agde 3 gange nu og ellers boet på en række gode hoteller bl.a. Charco del Palo. Det er en livsstil som jeg håber flere får øjnene op for i fremtiden.

  3. Det er serious business. Har lige læse om nude cruise og en nøgenrestaurant i Japan og en tagterrase med en nøgenbar i London. Mon ik det var noget i vores frisindede land?

  4. kroatien kan bestemt anbefales hvis man er til ferie uden tøj på. Der er flere campingpladser men også lejligheder til os med den naturlige livsstil.

  5. Det kan virkelig undre at den slags ferie bliver mere og mere populær. Når man tænker på hvor meget mere frigjorte vi var for blot 10 år siden. For ikke at tale om for 20-30 år siden. I dag er der ikke mange topløse på stranden så jeg gætter på at det er en flok mennesker der virkelig brænder for deres livsstil.

    • Eller mennesker, der bare er ligeglade med hvad andre tænker og gør. At være sig selv og gøre det man har lyst til.

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*