De bedste billige hoteller i Dubrovnik 2024

bo godt og billigt i Dubrovnik

Kroatien er generelt et billigt rejseland, men i Dubrovnik får priserne lige et nyk eller to op. Den dejlige by ved adriaterhavskysten er nemlig superpopulær, og det skruer selvfølgelig priserne op.

Dubrovniks seværdigheder er grund nok til at komme, men fans af Game of Thrones valfarter til byen for at se nogle af de steder, hvor serien er indspillet.

Ved første øjekast kan det se svært ud at bo godt og billigt i Dubrovnik, men med lidt research er det muligt at spare på feriebudgettet uden at få gå kompromis med kvaliteten.

Du kan f.eks. se nærmere på nedenstående overnatningssteder, der alle er håndplukkede og som får gode anmeldelser på bl.a. hotels.com og Tripadvisor fra tidligere gæster.

Du kan læse meget mere om Dubrovnik i vores rejseguide, hvor du kan blive klogere på bl.a. transport, seværdigheder og mad og drikke.

Husk at tjekke værelsestype, afbestillingsbetingelser og hvad, der er inkluderet (f.eks. morgenmad), når du sammenligner hoteller.

 

Apartments Villa Roza

Lejligheder med pool
Apartments Villa Roza har kun fire lejligheder, der som regel bliver hurtigt udsolgt. Stedet ligger et minuts gang fra havet og ca. seks km fra Dubrovnik centrum. Lejlighederne er moderne indrettet og har bl.a. tv, gratis wifi og køkken med komfur og køleskab. Villa Roza tilbyder desuden terrasse, lufthavnstransport og en lille swimmingpool.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Apartments Lira

Tæt på stranden i Mlini
Her bor I i gode lejligheder tær på stranden i Mlini ca. ni km fra Dubrovnik centrum. Her er seks lejligheder med fuldt udstyret køkken, og de fleste af dem har en forrygende havudsigt. Det venlige værtspar er en af Apartment Liras store styrker, mener tidligere gæster, der selvfølgelig også fremhæver den skønne beliggenhed og nemme adgang til bademuligheder.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Guesthouse Fontana

Med smuk udsigt over Adriaterhavet
Guesthouse Fontana har kun seks værelser/lejligheder, deriblandt 2-værelses lejligheder, der er helt perfekte til familieferien. Der findes tv, køleskab, komfur og mikrobølgeovn i lejlighederne, der også har gratis wifi. Fontana ligger ca. ni km fra Dubrovnik centrum, og fra det lille guesthouse er der en fantastisk udsigt over Adriaterhavet. Stedet tilbyder lufthavnstransport, hvis I ikke har egen bil.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Villa Lukas

Lækre lejligheder i Cavtat
Et absolut topvalg i Dubrovnik. Det populære og meget anmelderroste Villa Lukas ligger ved dejlige Cavtat 12 km fra Dubrovnik centrum. Her bor I i en af de 12 lejligheder, der har tv, gratis wifi, premium sengetøj og køkken med køleskab og mikrobølgeovn. Der er lejligheder med havudsigt og med plads til fem personer. Villa Lukas ligger tæt på stranden og har swimmingpool og fitnessfaciliteter.

Udbydes ikke på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Aida Apartments and Rooms

Lejligheder med familiær atmosfære
Tæt på stranden i Lapad og i gåafstand til cafeer og restauranter ligger det lille Aida Apartments and Rooms, der kun består af tre lejligheder. Her finder I bl.a. tv, gratis wifi og tekøkken med elkedel og køleskab. Aida er et sted, hvor I får meget for pengene, mener tidligere gæster, der også roser det venlige og hjælpsomme værtspar.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Villa Myrta

Prisbillige lejligheder ved stranden i Mlini
Et smukt og roligt sted med en yderst hjælpsom værtsfamilie, skriver mange tidligere gæster om Villa Myrta. Her er kun fem lejligheder, der ligger tæt på stranden ved Mlini. Lejlighederne har bl.a. tv, gratis wifi og fuldt udstyret tekøkken med køleskab, køkkengrej og mikrobølgeovn. Villa Mytna tilbyder desuden have og tagterasse.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Apartments Didan

Moderne lejligheder ved Cavtat
I Cavtat et stenkast fra havet ligger Apartments Didan, der tilbyder lejligheder med plads til fire personer. Der er en del trapper i området, men til gengæld er I i gåafstand til havnen og de gode spisesteder. Didan tilbyder lufthavnstransport og har faciliteter som tennis og swimmingpool. I lejlighederne er der tv, køleskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >