Miniferie på Fyn – 6 skønne steder med pakketilbud

Tag på miniferie på dejlige Fyn

Fyn er fin. Sådan sang Lasse og Mathilde tilbage i 1980, og måske er der noget om snakken. Populært siger man, at Fyn har det hele – skov, strand, charmerende byer og masser af spændende historie. Er du med andre ord til en alsidig ferie i Danmark, så kunne “øen i midten” være noget for dig.

Læs med her, hvor vi har fundet seks dejlige overnatningssteder med pakketilbud, der alle er perfekte til en miniferie på Fyn.

 

Hotel Ærø – Svendborg

På havnen i Svendborg
Siden 1800-tallet har der været hotel, hvor det hyggelige Hotel Ærø ligger i dag. Her bor I på havnen et stenkast fra Svendborgs charmerende gamle bydel, der oser af spændende historie.

Hotellets værelser har bl.a. tv, elkedel og eget bad og toilet. Restauranten serverer klassisk dansk mad, og er vejret til det, kan I sidde i den hyggelige gårdhave. Hotel Ærø har også en spa, der tilbyder forskellige behandlinger.

Se tilbud på Hotel Ærø >

 

Bogense Hotel

Charmerende historisk hotel
Dele af Bogense Hotel er næsten 200 år gammelt, og selvom det naturligvis er blevet renoveret gennem årene, så emmer det af stemning og historie. I bor centralt tæt på havnen i Bogense, der er en rigtig hyggelig by og en god base for oplevelser på Nordfyn. Værelserne har tv, gode senge og selvfølgelig bad og toilet.

Se tilbud på Bogense Hotel >

 

Blommenslyst Kro – Blommenslyst

Kroferie i hyggelige rammer
Den kendte Blommenslyst Kro ligger kun et kvarter fra Odense Centrum. Her har I mulighed for at bo i landlige omgivelser og alligevel være tæt på by og seværdigheder.

Blommenslyst Kro blev renoveret for få år siden og fremstår i dag som en klassisk dansk landevejskro. Aftensmaden bliver indtaget i den dejlige restaurant, hvor køkkenet selvfølgelig serverer veltillavet kromad. Vælg mellem standard- eller superiorværelser.

Se tilbud på Blommenslyst Kro >

 

Storebælt Sinatur Hotel – Nyborg

Ved stranden og med mad i topklasse
Det lyse og moderne indrettede Sinatur Hotel ligger direkte ud til Storebælt. I er også tæt på skov og natur og har kun halvanden kilometer ind til Nyborg centrum.

Restauranten har fået Fødevarestyrelsens sølvpris for sin brug af økologiske råvarer, og I kan vente jer en dejlig gastronomisk oplevelse. Sinatur Hotel vil også være godt til familieferien – Nyborg Badeland ligger lige overfor.

Se tilbud på Sinatur Hotel >

 

Fjelsted Skov Hotel – Fjelsted

God mad og tæt på naturen
Det familieejede Fjelsted Skov Hotel er et rigtig godt udgangspunkt for at udforske Odense, Vestfyn og Sønderjylland. I bor i dejlig lyse og moderne værelser, der bl.a. har tv og terrasse eller balkon.

Hotellet er kendt for sin rigtig gode mad lavet af friske råvarer – et perfekt sted at slappe af efter en dags oplevelser. I området ligger gode vandrestier i den smukke natur, hvor fiskehejrer ikke er et sjældent syn.

Se tilbud på Fjelsted Skov Hotel >

 

City Hotel Odense

Ved den gamle bydel
Det populære City Hotel ligger lige ved Odenses gamle bydel kaldet H.C. Andersen-kvarteret. Tv, gode senge og eget badeværelse er blot nogle af faciliteterne på de i alt 43 lyse værelser. Øverst finder i en ny pragtfuld tagterrasse, og middagen bliver serveret på Restaurant Grønttorvet, der ligger tæt på hotellet.

Se tilbud på City Hotel Odense >

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*