Hotte rejsemål i 2016

Inspiration til din næste rejse

Så er det snart tid til at booke næste års rejser. Og hvorfor ikke prøve nogle af de rejsemål som Lonely Planet har udnævnt til at blive hotte i 2016. Med udgangspunkt i sol, strand & sommer (og god mad og drikke) præsenterer vi her seks forskellige rejsemål, der alle har noget særligt at byde på.

1. Friulis vindistrikter – Italien

Vi elsker vin. God vin. Og hvorfor ikke kombinerer vores begejstring for de røde dråber med et lun ferie i Friuli, der er et mindre besøgt område i Norditalien.

De bakkede landskaber med små vingårde og landbrug er fyldt med vindstokke, der leverer vin i topklasse. Når vi siger vin og Italien siger vi også mad. Heller ikke her kommer Friuli til kort, området kan meget vel blive det næste store hit for gastrorejsende. Du kan vælge at bo i nogle af de skønne landejendomme, der er lavet om til overnatningssteder.

2. Hawaii – USA

Den spektakulære øgruppe langt ude i Stillehavet et ingen nyhed, men Hawaii er så alsidig og svær at komme udenom. Tag på trekking i bjergene, solbad på de smukke strande og sip gode drinks på Waikiki Beach.

Læg dertil en unik kultur og en gastronomisk revolution, der de senere år har sat fokus på lokale ingredienser. Lej en bil og kør ud i det blå, Hawaii vil med garanti blive ved ved at overraske.

3. Costa Verde – Brasilien

Egentlig er det et mirakel, at Costa Verde ikke er blevet opdaget for længst. Den smukke og til dels øde kyststrækning ligger mellem millionbyerne Rio og Sao Paulo, og måske er det netop årsagen til, at området et blevet overset. Indtil nu.

Med Lonely Planets fokus på kystens laid back stemning med regnskov, vandfald, uberørte strande og den unescobeskyttede by Paraty med sine brostensbelagte gader, skal Costa Verde nok tiltrække nye turister.

4. Kotor – Montenegro

Montenegro har de senere år været i søgelyset hos turisterne. Er der virkelig et hjørne af Europa, der endnu ikke er blevet opdaget? Ok, du får ikke landet for dig selv, til gengæld kan du opleve steder, der stadig ikke er ramt af masseturismen.

Kotor blev for år siden optaget på Unescos liste over verdens naturarv, og her kan du opleve en pragtfuldt beliggende by ved Adriaterhavet omringet af bjerge. Byen består af skønne brostensbelagte gader med markeder, restauranter og hyggelige caféer. Du kan booke hotel i byen eller ved stranden.

5. Georgetown – Malaysia

Madelskere kender allerede den historiske by Georgetown på den malaysiske ø Penang. Men ifølge Lonely Planet er der mere at komme efter en fremragende mad. En ny kunstscene er dukket op.

Med workshops, udstillinger og festivals kan du dykke ned i kreativiteten hos den multikulturelle befolkning, der tager imod med åbne arme. Nåh ja, du kan selvfølgelig også nyde et par gode stranddage på Penangs nordkyst, hvor hotellerne ligger på stribe.

6. Rom – Italien

Rom et altid et besøg værd, men 2016 er et godt år at opleve den italienske hovedstad. Paven har udråbt året til Year of Mercy, og det imponerende Colosseum er endelig kommet ud af  stilladser og presenninger og fremstår efter renoveringen endnu mere fantastisk.

Også Trevi-fontænen er renoveret, og du kan besøge de steder, hvor den nye James Bond-film Spectre er optaget. Og så er der jo alt det andet Rom kan tilbyde, bl.a. mad og vin i verdensklasse samt skønne rustikke hoteller.

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*