En kvinde bruger i gennemsnit 35 dage på at blive bikiniklar. Men det hårde arbejde i træningscentret er allerede ødelagt efter knap en uge, viser ny undersøgelse.
Det er inaktivitet og forkert kost, der er årsag til maveproblemer som smerter og oppustethed. Det lader til, at folk glemmer alt om deres sunde livsstil når de er på ferie, og ifølge den engelske undersøgelse har hele 25 % prøvet at få ødelagt ferien pga. problemer med maven.
“Maveproblemer forårsaget af ændring i kosten kan føre til smerter, og det er jo ærgerligt at ligge i sengen på sin ferie, når man nu har brugt så lang tid på at se godt ud på stranden”, siger fitnessguruen Andrea McClean.
Vær aktiv i din ferie – gå en tur eller svøm et par baner i poolen
Andrea McClean
Andrea McClean afslører et par tricks til, hvad du kan gøre, så du kan undgå oppustethed og nyde godt at det hårde arbejde i træningscentret:
Husk at være aktiv på din ferie. Du behøver selvfølgelig ikke gå i træningscentret, men gå en lang tur på stranden, tag et par baner i hotellets swimmingpool eller værd aktiv på en anden måde. Undgå i hvert fald at ligge stille hele dagen.
Spis med måde. Det gælder især dagens første måltid, morgenmaden. Selvom du måske bor et sted, hvor der er buffet, så behøver du ikke prøve alle retterne. Få fiber ved at spise mørkt brød, havregryn, cornflakes eller lignende, også selvom det måske er kedeligt.
Drik masser af vand. Naturligvis er cocktails og øl sjovere, men vand er et must. Bliver du dehydreret vil du føle dig svag og svimmel. Ikke en tilstand du ønsker at være i på din ferie.
Sidst, men ikke mindst, så følg alle de almindelige råd som at undgå vand fra hanen, isterninger og salatbarer, hvis du ikke ved, hvordan grøntsagerne er blevet skyllet.
Be the first to comment