Miss Travel – for smukke kvinder, der vil rejse gratis

Rejsedating med et twist

Det måtte jo komme. Datingsiden, hvor smukke kvinder tilbyder sig som rejsekammerat for rige mænd. “Attractive People Fly Free” er budskabet på hjemmesiden.

At den generøse rejsegiver er mand og den attraktive kvinde siges ikke direkte, men det fremgår med al ønskelig tydelighed på sidens design og billedvalg.

For at blive medlem kræves et billede, som bliver kontrolleret og godkendt af Miss Travel. Om man også kontrollerer mændenes økonomi fremgår ikke, men sidens bagmænd siger, at de har flere tusinde forretningsmænd, læger, advokater og bankdirektører som medlemmer.

Som en ekstra bonus for kvinderne, så kan mændene forære bonuspoint til kvinderne efter endt rejse. Point, der senere kan bruges til flybilletter.

Mens kritikere anklager Miss Travel for at være prostitution, så siger flere af kvinderne på siden, at der er tale om ægte dating. “På Miss Travel er det helt normalt at Skype i lang tid inden man tager på ferie med en fyr. Vis mig en prostitueret, der bruger tre måneder på at udvælge sin kunde”, siger kvinden Jennifer til Huffington Post.

Monica er en af dem, der rejser gratis

25-årige Monica er en af dem, der rejser gratis. I begyndelsen var hun skeptisk, men nysgerrigheden efter at se, hvor Miss Travel kunne føre hende hen, fik Monica til at oprette en profil på datingsiden.

Hun fik hurtigt kontakt med en fyr, der inviterede hende til Barbados med alt betalt. “Det var fuldstændig som en almindelig date, bare i Caribien”, siger Monica, der slår fast, at der ikke var sex involveret. “Jeg har heller ikke sex på andre dates, så det havde jeg heller ikke her”.

Det blev til flere rejser til Barbados med den samme mand, der i dag blot er en ven. Monica mødte dog en ny fyr, som inviterede hende med til San Francisco. Heller ikke her blev det til mere end et venskab, men den 25-årige amerikaner skulle snart finde kærligheden.

 Før jeg oprettede en profil på Miss Travel havde jeg aldrig været udenfor USA.
Monica

Det blev en italiensk mand, der skulle feje benene væk under Monica, og han inviterede hende til sit hjemland. Efterfølgende blev det til flere rejser til Indonesien og Filippinerne, før de besluttede sig til at blive kærester.

Men det betyder ikke, at Monica er færdig med at se verden. “Hver gang min kæreste rejser, så inviterer han mig med”, fortæller Monica, der forsikrer, at skulle hun blive single, så er det i gang med Miss Travel igen. Almindelig dating er simpelthen blevet for kedeligt.

Vil du selv ud at rejse eller søger du en rejsepartner, som du kan invitere med, så kan du oprette en profil gratis på Miss Travel her.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*