
Det er så superfedt at rejse! Og danskerne bruger rigtig mange penge på det. Ifølge en undersøgelse lavet af hotel- og søgemaskinen Momondo bruger 91% af danskerne i gennemsnit 17.532 kroner på sommerferien. Men når vi nu bruger så mange penge på at rejse, så er det også vigtigt, at vi afsætter både tiden og de relativt få penge på at sikre os. Vi guider dig i denne artikel til, hvordan du køber en rejse gennem et godt rejsebureau eller flyselskab, og hvordan du vælger de gode og rigtige forsikringer.
Sådan vælger du et godt rejsebureau
Prisen er selvfølgelig et væsentligt parameter, når vi vælger rejsebureau. Men prisen dækker over mange ting, så du skal selvfølgelig sammenligne, hvad de forskellige rejsebureauer inkluderer i deres pakker. Hvis du kun kigger på flybilletter, skal du se på, om prisen indeholder skatter og transfer, og om der er særlige rabatter for børn og større grupper. Det skal nemlig fremgå tydeligt af deres hjemmeside.
Det er også rigtigt fornuftigt at vælge et rejsebureau, som er medlem af Rejsegarantifonden. I Danmark er det et lovkrav, at alle rejsebureauer skal være medlem, og ifølge nye EU-regler fra 1. juli 2018 skal både rejsebureauer i og uden for EU som markedsfører rettet mod danske kunder være medlem. Det betyder dog ikke, at denne lovgivning overholdes, og det vigtigt for dig, fordi det betyder, at det ikke har økonomiske konsekvenser for dig, hvis rejsebureauet går konkurs før eller under rejsen.
Husk forsikringer
Vi kan ikke sige det nok: Husk nu at have syge- og ulykkesforsikringerne i orden. Hvert år læser man om danskere, som er blevet indlagt på hospitalet på oversøiske rejser til fx Thailand eller USA, og som får en kæmperegning for selv ufarlige sygdomme, fordi de ikke havde forsikret sig. For en rejse på mange tusinde kroner er en forsikringspræmie på en rejseforsikring altså et meget lille beløb. Og ja, forsikringer kan være en jungle at finde rundt i, men heldigvis er det blevet meget almindeligt med hjemmesider, som sammenligner produkter inden for den samme kategori.
Alt fra de billigste flybilletter og banklån til de bedste online gambling bonusser hos online casinoer kan du finde sider, der sammenligner og vurderer. Det har stor betydning for os som forbrugere, fordi det sparer os tid, det er en garant for vores hårdt tjente penge, og de har ofte læst det med småt for os, så vi ikke bliver snydt. Inden for rejseforsikringer findes der forskellige guider som for eksempel Rejseforsikringsguiden.
Hvis du påtænker at dyrke såkaldt ”farlig sport” som at dykke, surfe, paragliding eller andet, der ofte er populært under varmere himmelstrøg, så skal du være opmærksom på, at de fleste forsikringsselskaber kræver, at du tegner en tillægsforsikring for det. Udover sygeforsikringer er det en god idé at tjekke, hvad din indboforsikringer dækker i forhold til tyveri, mistet bagage og lignende. Nogle rejseforsikringer dækker kun almene rejseartikler, så hvis du medbringer ekstraudstyr som for eksempel ski, surfbræt eller dykkerudstyr, skal du ofte tegne en ekstra forsikring.
Så endnu engang: Husk forsikringerne. Det er så dumt et sted at spare.
Be the first to comment