29. november 2021

Det er Goa – fest og chillout på stranden

I et par timer har vi ikke vidst, hvor vi var. Vi drejer ned ad en lang sandet vej, og da scooteren næsten er ved at gå ud, bliver en pragtfuld strand åbenbaret foran os. Sunset Beach. Når vi nu skulle fare vild, så kunne vi ikke ende et bedre sted end her.

Mens vi hopper af scooteren er solen på vej ned. Dens stråler brydes af de spredte skyer, og sender nuancer af røde, orange og lilla farver op på himlen. Det er næste for godt til at være sandt. Det er lige præcis sådan et øjeblik, som man hjemmefra håber på at få lov til at opleve.

For to dage siden ankom min veninde, Emilie, og jeg til Goa efter en otte timer lang flyvetur fra Danmark. Den første del af ferien blev tilbragt på Alila Dewa Resort i det dejlige strandområde ved Betalbatim. Det har den atmosfære som er så typisk for det sydlige Goa; Rolig, afslappet og så er det en stor kontrast til det mere festorienterede nord.

Alila Dewa er perfekt. Servicen er i top, og hotellets to swimmingpools er skønne. I en af dem kan man svømme helt ud til kanten, og se ud over de enorme rismarker, hvor traner på stribe majestætisk står og spejder ud i horisonten.

Vi deltager i hotellets to ugentlige yogalektioner. Det er et must at prøve yoga når man besøger Indien, og er det ikke tilgængeligt på dit hotel, så er der masser af steder i Goa, der tilbyder lektioner i alle sværhedsgrader. Det eneste minus er, at man hurtigt bliver afhængig, og det varede ikke længe før vores stressede kroppe var fri for spændinger og jetlag.

Vi har vores scooter det meste af ferien. Det giver frihed, og da vi en dag kommer forbiLonguinhos restaurant, hvor køen er lang, bliver vi nysgerrige. Vi får serveret xacuti curry, en af Goas nationalretter, og slutter af med ristet kokos. Det smager pragtfuldt, og smilet bliver endnu bredere da vi ser regningen på 40 kr.

De bedste madoplevelser får vi på vores lange gåture, enten langs strandene eller på markederne. Chorizopølserne, der er en arv fra dengang Goa var en portugisisk koloni, smager himmelsk, og skyllet ned med frisk papaya- og mangojuice, så bliver det ikke meget bedre. Når det skal være ægte indisk, så bestiller vi thali, vegetarstyle, et fad med grøntsager, brød, dressinger og chutneys.

Stranden i Betalbatim er lang og stadig et af de roligste steder i Goa. Vi lader solen varme vores kroppe, og bliver kølet lidt ned igen af de Arabiske Hav. Vi snupper en øl eller en frugtjuice i en af de mange beachshacks, og følger med i de lokale fiskeres liv. Med store net trækker de fangsten i land, og deres råb og sang gør, at de trækker samtidig.

Halvvejs gennem ferien forlader vil stilheden i Betalbatim og dejlige Alila Dewa Resort for at drage nordpå. Rio Resort er helt anderledes og temmelig støjende. Men det er også i det nordlige Goa, at de fleste turister bor. Det er her man er kendt for vildt natteliv og hippier. Sidstnævnte kan man stadig se på det legendariske Anjuna marked, der bare vokser sig større og større. Det var hippierne selv, der grundlagde markedet, men i dag er det mere turistorienteret, og det er lidt af en kontrast at komme fra det rolige syd til turistmekkaet i nord.

– Skal vi ikke bare blive siddende, spørger Emilie, da vi har nået bunden af vores mojito. Jeg er enig, så det bliver til en stribe drinks mere, som vi nyder i selskab med endnu en smuk solnedgang. Vi er på Pousada by the Beach i Calangute, der viser sig at være et fremragende sted på stranden. Da det bliver spisetid, rykker vi op til et af bordene, og med fødderne i det bløde sand spiser vi lækker indisk fusionsmad, mens cikaderne synger højlydt.

Vi går videre ad stranden, og når legendariske Club Titos i Baga. Den berømte klub må være Goas ældste, og vi gør dansegulvet usikkert mens vi lytter til alt fra dance, bollywood og house. Det er bestemt ikke kedeligt, og vi lærer hurtigt et par svenske fyre og piger at kende.

Club Titos er en institution i Goa, men der er dem, der mener, at stedet er over the hill, bla. vores nye venner, der dagen efter tager os med på Club Cubana i Arpora. Her fortsætter festen rundt om den lille pool, og vi lytter til den nyeste musik og ser ildshows.

Vi ved det godt. Det er bestemt ikke noget sundt liv vi lever i disse dage. Så hvad er mere nærliggende end at prøve en ayurvedabehandling, der kan give os lidt god samvittighed. I udkanten af Calangute, forbi små markeder og grønne rismarker, træder vi indenfor i det, der mest af alt ligner et hospital.

Stedet tilbyder ayurvedaophold af 14 dages varighed, det lyder sundt, og var nok noget vi kunne trænge til, men vi nøjes med en enkelt behandling. Vi får udleveret et meget lille lændeklæde af papir, og da vi har fået det på, er vi ved at flække af grin. Som de to forvoksede babyer vi ligner, bliver vi taget under kærlig behandling. Den smilende behandler smører os ind i olie, masserer os og sætter os til sidst i en svedekasse.

De næste dage tager vi det roligt. Vi har festet det vi skal, og på trods af, at vi kun har været af sted i et par uger, så har vi det som om ferien har varet en måned. Vi har oplevet så meget, men måske skulle vi have taget den rolige uge til sidst, for lige nu trænger vi til ferie.

Goa og den indiske vestkyst er et dejligt vinterrejsemål. I månederne december til marts er her masser af sol og temperaturer på ca. 30° C. Derimod er sommeren ikke at anbefale, Goa får rigtig meget regn fra maj til september/oktober, og mange hoteller, restauranter og barer lukker ned. I vintermånederne har flere af de større charterbureauer Goa på programmet, men det er nemt selv at booke.

goa-pixabay

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*