Danmark har et hav af spændende attraktioner i alle kategorier. Uanset om du er til kultur, dyreparker, sjove forlystelser eller noget helt andet, så kan du finde det herhjemme.
Men hvilke attraktioner er egentlig de allerbedste? Det har Dancenter spurgt flere end 5000 feriegæster om – resultatet kan du se herunder.
Bedste forlystelsespark
Legoland
Fantastiske Legoland er altid et hit. Her er én dag sjældent nok, men den verdensberømte forlystelsespark ligger heldigvis kun en kort køretur fra nogle af Danmarks mest populære ferieområder. Her kan I nemt kombinere sol og strand med sjove aktiviteter for hele familien. Legoland vandt foran bl.a. Dyrehavsbakken og Tivoli i København.
Overnatning nær Legoland
Sommerhuse i Blåvand
Sommerhuse i Søndervig
Bedste zoo og dyrepark
Knuthenborg Safaripark
Man skal langt væk fra Danmark for at finde en dyrepark, der kan matche Knuthenborg Safaripark. Her har dyrene masser af plads og med de fire cirkuselefanter, som nu er kommet på græs, er der endnu en grund til at lægge vejen forbi Lolland og den imponerende dyrepark. Knuthenborg Safaripark vandt foran bl.a. Givskud Zoo og Zoologisk Have i København.
Overnatning nær Knuthenborg Safaripark
Sommerhuse på Lolland
Sommerhuse i Marielyst
Bedste slot
Egeskov Slot
I smukke omgivelser på Fyn ligger det populære Egeskov Slot, der udover den spændende historie også byder på events og oplevelser for hele familien. Både slot og park er utrolig velholdt, og det er et sted, hvor man nemt kan tilbringe en hel dag. Egeskov Slot vandt foran bl.a. Kronborg og Rosenborg Slot.
Overnatning nær Egeskov Slot
Sommerhuse på Fyn
Bedste sommerland
Djurs Sommerland
Det et ikke kun Dancenters gæster, der synes godt om Djurs Sommerland. Nordens største sommerland er kåret til “den bedste forlystelsespark i Europa”, og her kan hele familien lade sig underholde blandt et hav af sjove forlystelser fordelt på forskellige temaer.
Her er bl.a. rutsjebaner, legepladser og karruseller. Djurs Sommerland vandt foran bl.a. Fårup Sommerland og Sommerland Sjælland.
Overnatning nær Djurs Sommerland
Sommerhuse i Ebeltoft
Sommerhuse i Grenå
Bedste kunstmuseum
Aros
Ferien kan også bruges på at gå på museum. I Danmark har vi mange gode museer og når det gælder kunst er der især et der bliver fremhævet af de danske feriegæster: Aros i Aarhus.
Det er et kunstmuseum, der har haft succes med at gøre kunst til en familieoplevelse – et anderledes og nytænkende sted. Aros vandt foran bl.a. Louisiana og Statens Museum for Kunst.
Overnatning nær Aros
Sommerhuse ved Aarhus
Bedste temapark og museum
Universe
Scienceparken Universe på Als gør videnskab til sjov. Her kan hele familien finde underholdning i de lærerige forlystelser, der kan gøre dig klogere på teknik og videnskab. Du kan også køre segway, blive skuespiller for en dag og prøve forskellige former for virtual reality. Universe vandt foran bl.a. Experimentarium og LEGO House.
Overnatning nær Science
Sommerhuse på Als
Be the first to comment