Portugals mest populære badeferiedestination er uden tvivl den lange algarvekyst, hvor byer og strande ligger som perler på en snor. Kysten har alt hvad hjertet begærer af faciliteter for turisterne, og uanset om du er til golf, god mad eller dejlige strande, så finder du det her.
Algarvekysten er fællesbetegnelsen for en række byer som Lagos, Sagres, Portimao og Albuferia. Engang lokale byer, der i dag har overgivet sig til turismen, men heldigvis kan du mange steder stadig se fiskerne lande deres fangst på havnen og gå en tur i de smalle brostensbelagte gader.
Velkommen til denne Algarve guide, som vi håber, du kan bruge til din rejse.
Indhold
Transport
Ind og ud
Nærmeste lufthavn finder du i Faro, der har koden FAO. Der er direkte forbindelse til Faro fra København og Billund – der kan dog være tale om sæsonruter. Søg og sammenlign flybilletter her.
Fra Faro lufthavn kan du med fordel leje en bil for at komme til dit bestemmelsessted og ikke mindst komme rundt. Hvis du vil se nogle af kystens seværdigheder eller besøge de bedste strande og restauranter, så SKAL du leje bil.
Vil du kun opholde dig på hotellet eller i feriebyerne på din rejse til Algarve, så kan du f.eks. booke transport fra lufthavnen til hotellet hos Welcome Pickups – det er nemt og sikkert.
Er du på charterrejse til Algarve, så er lufthavnstransfer som regel inkluderet eller kan nemt tilkøbes ved booking.
At komme rundt
Flere af feriebyerne har en slags shuttlebus, der kører inden for byområdet – det gælder f.eks. Portimao og Albufeira. Busselskabet EVA Bus har en række busruter i regionen – også fra Faro til Lissabon. Fra Faro kan du også tage toget til hovedstaden – se mere om priser og tider her.
Overnatning i Algarve
Algarve er et klassisk charterrejsemål med et stort udvalg af hoteller langs kysten. En charterrejse kan være en god løsning, hvis du vil have fly og hotel klaret hjemmefra. Det vil om regel også være den billigste løsning.
Vores anbefalinger
I vores rejseguide til Algarve anbefaler vi disse hoteller/lejligheder, der alle er populære og får gode anmeldelser af tidligere gæster:
Lejligheder Alfagar Village
Populære lejligheder ved stranden i Albufeira. De største lejligheder har plads til seks personer. Alfagar Village har bl.a. bar, restaurant, fitness og flere swimmingpools. Hotellet tilbyder desuden en række aktiviteter. Et rigtig godt valg til overnatning på Algarvekysten.
Se billeder og priser på Alfagar Village >
Lejligheder Vila Petra
Dejlige lejligheder, der får gode anmeldelser af tidligere gæster. De største lejligheder har plads til seks personer. Faciliteterne tæller bl.a. fitness, børnepool, barer, restauranter og flere swimmingpools. Mulighed for morgenmad eller pension.
Se billeder og priser på Vila Petra >
Lejligheder Vitors Village
Hyggeligt lejlighedskompleks i lav bebyggelse. Vitors Village har både 2- og 3-værelses lejligheder. Her bor du med faciliteter som bar, restaurant, fitness og swimmingpool. Du kan vælge ingen forplejning, morgenmad eller hel- og halvpension.
Se billeder og priser på Vitors Village >
Kysten har stribevis af hoteller, der umiddelbart ser ens ud. Det er større hoteller med ofte mange faciliteter, der sikrer dig en bekymringsfri ferie. Når overnatningsstederne ser ens ud, kan det ofte være svært at vælge, hvilket hotel man skal vælge.
Vi har alle forskellige præferencer, men vil du have et kæmpe udvalg og se de bedst anmeldte hoteller på algarvekysten, så lad dig inspirere her. Husk at tjekke værelsestype, afbestillingsbetingelser og hvad, der er inkluderet (f.eks. morgenmad), når du sammenligner hoteller.
Strande og ferieområder i Algarve
Strandelskere vil uden tvivl elske Algarvekysten. Her finder du laguner og bugter, der er opdelt af dramatiske klipper. Men her er også bystrande som i f.eks. Albufeira, hvor der på trods af de mange turister er forholdsvis god plads.
Det vestlige Algarve
På den vestlige del af Algarvekysten finder du bl.a. byerne Lagos, Luz og Sagres, der har alt i faciliteter med Lagos som den største. Ingen af stederne er du langt fra stranden, men vil du besøge nogle af Algarves bedste strandområder, så tag til Carvoeiro.
Byen har engang været en lille hyggelig fiskerby, men i dag har den udviklet sig til et skønt ferieområde med mange overnatningsmuligheder.
Carvoeiros popularitet skal helt sikkert findes i den lækre brede sandstrand, der ligger beskyttet i en lille bugt. Der er masser af plads, og du vil med garanti ikke have svært ved at finde et sted at lægge dit håndklæde. Stranden er rigtig populær blandt børnefamilier, så det varer sandsynligvis ikke mange minutter før de mindste har fundet nye venner.
På Carvoeiros strand kan du også prøve vandsport, f.eks. jetski eller dykning – livet under havoverfladen er altid noget helt særligt. Byens mange caféer og restauranter sørger for god mad og underholdning, og mange af dem ligger med smuk udsigt over stranden.
Meia Praia er en anden skøn strand, løber fire km fra Lagos by langs kysten. Det er fire km, der tilrækker alt fra lokale familier, rygsækturister og så selvfølgelig de mange unge, der sover branderten ud efter en hård nat i Algarves festby nr. 1. Du skal også prøve f.eks. Praia de Marinha otte kilometer sydøst for byen.
Det centrale Algarve
Praia de Falesia er en strand, der er værd at tjekke ud, hvis du bor ved den centrale del af Algarvekysten. Du finder den vest for Vilamoura, som bestemt også er et besøg værd. Den hyggelige marina er et dejligt sted at slentre og iagttage livets gang.
Praia de Falesia er i den grad populær, og i højsæsonen er der pakket med mennesker, men du har tre km strand at boltre dig på, så gå derudaf og find din helt egen plet.
Omkring stranden ved Praia de Falesia rejser de smukke klipper sig. De beskytter bl.a. mod vind fra nord, så her behøver man ikke bekymre sig om sand uønskede steder eller håndklæder og tæpper, der flyver væk.
Du kan finde skygge under parasollerne eller snuppe en kølende dukkert i det azurblå hav. Stranden når helt til Olhos d’ Agua – det er en skøn tur, og helt perfekt hvis man vil se lidt mere af den smukke kyst.
Det østlige Algarve
Tæt på byen Tavira (som du kan læse mere om længere nede på siden) ligger øen af samme navn. Her kan du finde en 11 km lang strand, der hører til blandt de bedste i Portugal. Øen er en juvel i det østlige Algarve, og stranden er faktisk lidt af et paradis med en varm beskyttet lagune.
Hvis du bare vil nyde det dejlige sand, så er der mange steder med god plads. Af samme grund er det et perfekt sted at få sol på hele kroppen, og det har mange naturister allerede fundet ud af, så bliv ikke overrasket over de mange nøgne mennesker på øen.
Oplevelser og aktiviteter i Algarve
Det er primært strandene, turisterne kommer for, men kan du slippe solsengen en dag eller to, kan du f.eks. lære mere om kystens spændende historie.
Faro
Det er sydkystens største by, Faro, der er mest interessant, og det er her områdets historie er mest nærværende. Her og der er der gamle kirker, og du kan også se resterne af gamle forsvarsværker.
De gamle bymure er fra byzantinsk tid, dvs. omkring det 9. århundrede, men også maurerne har som i Andalusien sat sit præg på Faro. Et af de mest charmerende steder i Algarve er den gamle bydel i Faro. Her er smalle stræder, hvidvaskede huse og smukke kirker.
Tavira
Også i Tavira kan du gå på opdagelse i historien. Det gamle slot siges at være fra maurisk tid, men har i dag også kristne symboler. Som mange andre bygninger langs kysten tog også slottet skade af jordskælvet i 1755, men er forsøgt genopbygget.
I Tavira finder du også den såkaldte romerske bro, der sandsynligvis ikke er laver af romerne, men af maurerne. Uanset hvad, så er det imponerende arkitektur.
Silves
Historieinteresserede kan også besøge byen Silves, der var et slags kunstnerisk centrum dengang maurerne herskede på den iberiske halvø. Omgivet af appelsinplantager og smukke dale ligger det imponerende slot opført i rød sandsten.
Ikke langt derfra kan du besøge katedralen, der er fra 1200-tallet. Slottes historie og den mauriske invasion er én grund til at tage ind i landet for at besøge Silves – en anden er turen gennem skønne landskaber langt væk fra kystens turisme.
Via Algarviana
Vandrere og andre aktive kan prøve kræfter med Via Algarviana, der er en smuk vandrerute langs kysten. Stien er ca. 300 km lang, og den er godt skiltet. Vandrestien giver mulighed for at opleve smuk natur og selvfølgelig se områder af Algarve, som kun få finder frem til.
Sagres
Helt mod vest ligger Sagres, der er mest kendt for at være et surferparadis og ikke mindst for at have Algarves mest storslåede solnedgange. Dem kan du nyde på den lille høj med fortet, men selve Sagres by er hyggelig og mere tilbagelænet end de fleste af kystens turistbyer.
Cacela Velha og Ria Formosa Naturpark
To rigtig gode seværdigheder, der med fordel kan kombineres. Ca. 11 km fra Tavira ligger den billedskønne by Cacela Velha, der har en smuk kirke og et fort fra 1600-tallet. Men det er ikke den eneste grund til at besøge byen.
Det er herfra du har den bedste udsigt over Ria Formosa Naturpark, der er et 18.000 hektar stort vådområde med sumpe, kanaler og småøer. Du kan selvfølgelig selv tage på tur i det smukke naturområde – vælg et selskab, der benytter mindre både for den bedste oplevelse.
Spot delfiner
Til vands kan du spotte delfiner. Faktisk kan du også se dem i marineparken Zoo Marine, men det er meget mere fantastisk at se dem, hvor de hører hjemme.
Tag med Mar Ilimitado i Sagres ud på det åbne hav for at møde de pragtfulde dyr sammen med marinebiologer, der gerne deler ud af deres store viden om delfinerne. Du kan også være heldig at se f.eks. suler, marsvin, havskildpadder og flere andre dyr.
Oplevelser til vands
Flere oplevelser på havet kan du få på en af de mange ture, der sejler langs kysten til grotter og uberørte strande. Der er selvfølgelig stop undervejs, hvor du kan tage en dukkert.
Dybhavsfiskeri er en anden mulighed – uanset hvad du vælger, så er private ture i dit eget tempo det bedste, men selvfølgelig også det dyreste. Der er mange udbydere langs kysen, f.eks. Algarve Seafaris i Vilamoura.
Forlystelsesparker og aktiviteter
Algarve har selvfølgelig et hav af forlystelsesparker og mulighed for diverse aktiviteter for børn og voksne. Førstnævnte vil sandsynligvis elske en af kystens vandparker med rutsjebaner, kunstige floder og kæmpe swimmingpools.
De største vandparker er Aqualand i Alcantarillha og Aquashow Park Hotel i Quarteira. Vandsport er selvfølgelig også muligt langs kysten. Algarve er et meget populært rejsemål for golfspillere, der ikke blot kan vælge mellem flere end 30 baner, men som har en lang sæson pga. det milde klima.
Lissabon
Du skal ikke snyde dig selv for en tur til Lissabon. Portugals hovedstad er spændende og har en lang række gode seværdigheder. Du kan læse om byen i vores Lissabon guide.
Mad og drikke i Algarve
Fra tarvelige turistrestauranter til små lokale steder med fisk og skaldyr. Algarve har et stort udvalg af spisesteder, men som altid på populære rejsemål, så er det værd at se sig godt for, når du skal have noget at spise.
Det lyder som en kliché, men langs Algarvekysten kan det virkelig betale sig at holde øje med, hvor de lokale spiser. Tag ind i sidegaderne eller kør op i bjergene for at finde de små lokale steder, hvor maden som regel er enkel, men yderst velsmagende.
Ingen Algarve guide uden at komme med forslag til en stribe gode restauranter, der alle kan findes på kortet nederst på siden.
Rei das Praias – Praia dos Caneiros, Ferragudo
Siden 1976 har Rei das Praias ligget på den lille strand Praia dos Caneiros omtrent midt på Algarvekysten. Beliggenheden er perfekt, og det er mad og service også. Her serveres primært frisk fisk og skaldyr.
Stews and More – Albufeira
Rigtig lækkert sted i Albufeira. Her handler det som navnet antyder om stuvninger i alle afskygninger – også for vegetarer. Stews and More er rigtig populær og ikke særlig stor, så bordbestilling anbefales i sommermånederne.
Bar Bacchus – Porsche
Dette charmerende sted hører egentlig til keramikværkstedet Porsches Pottery, men maden er fremragende og gæstfriheden stor. Et rigtig godt sted til frokost, hvor der bl.a. serveres tærter, salater og supper.
Sabor’arte – Aljezur
Her får du et udvalg af retter, som du kan sætte sammen til en slags tapasmenu. Stedet får rigtig gode anmeldelser og ikke kun for den fremragende mad. Sabor’arte har også et fint udvalg af vine.
Boia – Salema
God strandrestaurant og et af de billigere alternativer, hvis du elsker fisk og skaldyr. Her kan du ofte se fiskerne komme i land for at aflevere deres fangst i køkkenet.
Restaurante Ruccula – Alvor
Middelhavsmad/portugisisk er i fokus på Restaurante Ruccula, der er stedet, hvis du skal have bøffer eller f.eks. lammeskank, der bliver rost til skyerne. God husets vin og et pænt udvalg på menukortet. Bordbestilling anbefales.
Luar da Foia – Monchique
Her i bjergbyen finder du rigtig god lokal mad i form af f.eks. vildsvin og helstegt pattegris, men også fisk og nogle rigtig gode chilirejer. Luar da Foia er populær blandt lokale, og det plejer jo at være et godt tegn.
Som etableret rejsemål har Algarve naturligvis natteliv for enhver smag. Fra engelske pubs med livefodbold til fancy vinbarer og festlige klubber med den nyeste musik. Er du mest til øl, så gå ind på den nærmeste pub, men vil du have lækre cocktails eller en oplevelse ud over det sædvanlige, så er det værd at se sig for i junglen af barer og diskoteker.
Et af kystens mest særprægede steder er Caniço, der egentlig er en restaurant, men som også arrangerer nogle heftige beach parties på stranden ved Alvor. For cocktails kan du kigge efter Bar Havana i Carvoeiro. Her får du rigtig gode cocktails til blot 5 €, og det er et glimrende sted at møde andre rejsende.
Tilbage til stranden og No Solo Agua, der er en superpopulær beachbar/club ved marinaen i Portimao. Der er en entré på knap 8 € til området, hvor du finder pool, solstole og bar/restaurant. Om aftenen er der forskellige musikarrangementer.
I Portimao kan du også besøge Bar at Bela Vista, der ligger på Hotel Bela Vista. Stedet har en indbydende terrasse med en forrygende udsigt, og her kan du nyde et stort udvalg af cocktails, der hører til blandt de bedste langs kysten.
Praktisk information
Valuta
I Portugal bruger man euro. Kontantautomater er udbredte langs kysten og på mange restauranter accepteres kreditkort som f.eks. Visa og Mastercard. Skal du handle på markederne er det en god idé at have kontanter.
Mere info
Vil du vide mere om området, f.eks. kultur eller historie, så kan en Algarve guide, enten i papirform eller som e-bog, være god at have ved hånden. De viser dig vej til de bedste steder og indeholder som regel kort og en del praktisk information. Find guides på dit lokale bibliotek eller køb dem online.
Husk dog at give plads til eventyret. Gå rundt i gaderne eller kør ud i det blå, det er som regel sådan du får de mest uventede oplevelser.
Udenrigsministeriets rejsevejledning
Inden din rejse til Algarve anbefaler vi, at du tjekker Udenrigsministeriets rejsevejledning til Portugal og eventuelt downloader app’en rejseklar, hvor du kan skrive dig på danskerlisten.
Vejret i Algarve
Algarve er et typisk sommerrejsemål, men allerede i marts kan du opleve temperaturer på over 20 °C. Om sommeren ligger gennemsnitstemperaturen på ca. 28-30° C, men det kan i perioder være væsentlig varmere. Sæsonen er lang i Algarve. Som nævnt kan temperaturen være behagelig i det tidlige forår og kysten kan besøges langt ind i oktober. Juli og august kan være særdeles travle, og Algarve kan med fordel besøges i f.eks. juni eller september, hvor der er færre turister. Algarve
17°
scattered clouds
88% humidity
wind: 5m/s ENE
H 20 • L 17
19°
Sun
20°
Mon
20°
Tue
21°
Wed
19°
Thu
Weather from OpenWeatherMap
|
Kort over Algarve
Vores Algarve guide har selvfølgelig også et kort over kysten, hvor bl.a. hoteller, spisesteder og seværdigheder er markeret.
Algarve guide: Nyttige links til planlægningen af din rejse
→ Charterrejser til Algarve – se aktuelle tilbud her
→ Book hotel i Algarve med prisgaranti
→ Find billige flybilletter til Algarve (Faro) – sammenlign priser her
Tak fordi du kiggede forbi vores Algarve guide – du kan altid finde mere information på den officielle turisthjemmeside Visit Algarve.
Be the first to comment