Når du har booket din flybillet, er det tid til at finde det perfekte hotel til den billigste pris. Der findes utallige hotelbookingsider, der efterhånden har næsten ens priser, men vi bruger selv hotels.com og booking.com, når vi søger billige hoteller. Her kan du få prisgaranti og et kæmpe udvalg af hoteller i hele verden.
Vi er selv rigtig glade for hotels.com – tilmelder du dig deres rewardprogram, kan du optjene gratis nætter og få specialtilbud.
Gode råd når du skal booke hotel
Book i god tid
Vær tidligt ude, når du booker hotel. Ofte er der rabat at hente. Du kan tilmelde dig nyhedsbreve fra de forskellige udbydere for på den måde at være opmærksom på aktuelle tilbud.
Book selv
Gå uden om rejsebureauet – det er næsten altid billigere at booke selv. Husk på, at rejsebureauet også skal tjene på dig. Desuden er rejsebureauernes udvalg ofte begrænset.
Tilmeld dig rewardprogrammer
Med hjemmesidernes rewardprogrammer kan du optjene gratis nætter eller få rabat på din næste booking. Mange steder kan du også opnå specialrabatter og få tidlig adgang til kampagner, når du tilmelder dig loyalitetsprogrammerne.
Skær det overflødige væk
Book kun det du skal bruge. Er du ligeglad med tagterrasse, swimmingpool eller konferencerum, så vælg et hotel uden. Den slags faciliteter koster ofte ekstra.
Vælg et hotel uden for centrum
Hotellerne i centrum af en by er som regel de dyreste. Du kan med fordel booke et hotel, der ligger lidt udenfor bymidten – måske tæt på en tog- eller metrostation, så du har nem adgang til centrum.
Book ikke-refunderbare hoteller
Hvis du tør (eller bare er 100 % sikker på at komme af sted), kan du faktisk spare mange penge på at booke ikke-refunderbare hoteller. Ofte ligger besparelsen på 25-50 %.
Andre ting at være opmærksom på når du booker hotel er f.eks. om hjemmesiden giver prisgaranti, om der er sikker betaling, åbningstider for kundeservice og om der eventuelt er gratis afbestilling.
Husk, at mange mindre kendte udenlandske bookingsider ikke viser den endelige pris på første side. Ofte ser prisen rigtig billig ud, men når først der er lagt skatter og afgifter på, så bliver det dyrere end hos de store bookingportaler.
Be the first to comment