Zanzibar – Stone Town og Matemwe – fra kr. 9.400,-

Oplev to forskellige steder på Zanzibar

På denne rejse til Zanzibar skal I opleve to meget forskellige sider af øen. Det autentiske Stone Town, der er på UNESCOs verdensarvliste og de fantastiske strande ud til Det Indiske Ocean.

Rejsen er blot ment som inspiration – vi sammensætter gerne præcis den rejse, I drømmer om. Kontakt os her for et gratis og uforpligtende rejseforslag.

Rejsen

Efter ankomst til Zanzibar bliver I kørt til Mizingani Sea Front Hotel, der ligger perfekt i Zanzibars største by, som er fuld af liv og atmosfære. Byen har en barsk, men spændende fortid, hvor handlen med krydderier og især slaver var en indbringende forretning.

Hotellet er fra 1800-tallets kolonitid og ligger ud til havet i starten af den gamle bydel Stone Town med alle de hyggelige gader og seværdigheder. Mizingani Sea Front Hotel emmer af en tid, der var engang, men er samtidig moderne og komfortabelt.

Efter to nætter i Stone Town bliver I kørt til Matemwe og Villa Kiva Boutique Hotel, der ligger direkte på stranden. Hotellet er charmerende og har bl.a. bar, restaurant og swimmingpool. Der er også en stor tropisk have med masser af planter og blomster. Det er et rigtig dejligt hotel som tidligere gæster giver topkarakterer.

Denne rejse til Zanzibar er en rigtig god kombination af kultur, autencitet og strandliv i absolut verdensklasse.

Forslag til udflugter

• Stone Town og Spice Tour – lær om krydderierne og få en guidet tur i Stone Towns hyggelige gader
• Safari Blue – med klassisk dhow rundt i øhavet. Dagen står bl.a. på snorkling, superstrande og måske legesyge delfiner

Om Zanzibar

Zanzibar hører til Tanzania og ligger i Det Indiske Ocean ud for Afrikas kyst. Øen har stribevis af fantastiske strande med hvidt sand og krystalklart turkisblåt vand. Det er et ægte tropeparadis med en venlig og gæstfri befolkning.

De fleste turister kommer til Zanzibar for strandene, men øen har også smuk natur, lokale landsbyer og spændende historie. Arabiske og portugisiske handelsfolk har sat sit præg på Zanzibar, der også har været en del af det omanske sultanat.

Der er rigtig gode muligheder for at kombinere badeferien med mindeværdige oplevelser på Zanzibar, som også er et perfekt sted at fordøje indtrykkene efter en safari i f.eks. Tarangire eller Serengeti nationalparker. Det kan vi selvfølgelig også hjælpe med.

Inkluderet i prisen

• Fly t/r København-Zanzibar
• Transport fra lufthavn til hotel t/r
• 2 overnatninger på Mizingani Sea Front Hotel i Stone Town
• Transport mellem hotellerne
• 8 overnatninger på Villa Kiva Boutique Hotel i Matemwe

Pris fra kr. 9.400,- pr. person


Prisen gælder når to personer rejser sammen og afhænger af ledige pladser på fly og hoteller. Rejsen tilbydes af min samarbejdspartner Unique Travel – læs mere her.

Vores rejser: Vi laver fleksible rejser med udgangspunkt i jeres ønsker og budget. I kan rejse når I vil, så længe I vil. Vi er medlem af Rejsegarantifonden og har en score på Trustpilot på 4,9. Vi har selv besøgt alle de steder, vi sender vores gæster hen, og det betyder håndplukkede hoteller og oplevelser til jer.