Ungt par kvittede drømmejobbene: Rejser verden rundt

Livet er mere end velbetalte jobs og en dyr lejlighed

Charlotte og Charlie har sagt farvel til deres velbetalte drømmejob og rejser på femte måned rundt i verden. Penge har ikke været et problem for det unge par, der ved hjælp af hårdt arbejde formåede at spare hele 200.000 kr. op på ni måneder, før de hver pakkede en rygsæk for at tage ud i verden.

Siden beslutningen om at rejse har Charlotte og Charlie brugt måneder på at finde de mest interessante steder at besøge. Den endelige rute inkluderer bl.a. Indien, Bali, Singapore, Thailand, Miami, Argentina og Peru.

“Vi var naturligvis begejstrede, da vi begge fik vores drømmejob, men en dag kiggede vi på hinanden og var enige om, at vi ville have mere ud af livet end en dyr lejlighed og velbetalte jobs”, fortæller Charlie.

“Vi flyttede tilbage til vores hjemby og tog flere fritidsjob. Vi arbejdede bl.a. på en bar og delte flyers ud. Vi ville bare spare op til vores rejse”, siger Charlie.

Man behøver ikke at være rig for at rejse

Da Charlotte og Charlie havde sparet nok penge sammen pakkede de rygsækken og tog flyet til Delhi. “Et kulturchok og et farverigt kaos, men vi nød hvert sekund”, fortæller parret.

I øjeblikket har Charlotte og Charlie bosat sig i Shenzen i Kina, hvor de underviser i engelsk. “At kvitte vores job er det bedste vi nogensinde har gjort. I lang tid har vi læst om andres eventyr, men nu er det vores tur, siger Charlotte, der har lavet en blog, der skal hjælpe andre unge til at tage på drømmerejsen og leve det frie liv.

Når Charlotte og Charlie er færdige med at undervise i engelsk i Kina, tager de til Bali hvor de vil bruge sommeren på at få et dykkercertifikat, så de kan undervise som instruktører i Thailand til vinter.

“Der er så mange måder at tjene penge på undervejs, og vi håber, at vores historie kan fortælle folk, at man ikke behøver at være rig for at rejse”, slutter Charlie.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*