
Onlinerejsebureauet Expedia har sammen med Airlines Reporting Corporation udgivet en analyse af tendenserne inden for luftfart. Analysen er baseret på milliarder af data indhentet verden over, og de nævnte tendenser er således generelle.
Dog er der flere ting, som vi alle kan se frem til; billigere billetpriser og et større udvalg af ruter og afgange. Prisen på flybilletter fortsætter med at falde, og det er uanset, om du booker retur- eller enkeltbilletter.
At det skulle være billigst at booke flybilletter om søndagen, der er en anden konklusion af analysen er til gengæld nyt for mig, og nok noget man skal tage med et gran salt. Min helt egen analyse siger, at midtugen er bedst.
Med flere destinationer, mere kapacitet og generelt lavere priser har turisterne i dag alle muligheder for at booke drømmerejsen.
Greg Schulze, Expedia
Globalt har Expedia fundet frem til en stribe tendenser, der er værd at holde øje med; efter at New York Times gjorde Mexico City til “A Destination To Watch” i 2016 forventes der stor efterspørgsel på netop den by.
Dubais lufthavn vokser fortsat, men langt de fleste turister, der ankommer her flyver videre til destinationer i Asien og Australien. Også Indien kan forvente vækst, men skal man se på reelle tal fra 2016, så er det Havana i Cuba og Da Nang i Vietnam, der har oplevet de største stigninger.
Expedia fremhæver også besparelsen ved at booke fly og hotel samtidig. I gennemsnit kan kunderne spare 680 kr., hvis de køber en pakkerejse hos onlinerejsebureauet fremfor at booke fly og hotel hver for sig.
Be the first to comment