Svenske Johanna kitesurfer sig jorden rundt

En video på youtube ændrede hendes liv

Det, der blot skulle være en to ugers ferie til Panama er blevet til en 18 måneder lang rejse for den svenske kvinde Johanna Martinsson.

En tilfældig video på YouTube gjorde hende interesseret i kitesurfing og efter en hurtig søgning på Google, bookede hun en 14 dages rejse til Panama. Her blev hun bidt af den sport, der skulle ændre hendes liv markant. Johanna lagde sit trygge liv bag sig for at tage på eventyr.

“Jeg besluttede mig den morgen, jeg skulle starte på arbejde igen”, fortæller Johanna. “Jeg bad min chef om tre måneders orlov, men det sagde han nej til. I stedet for lagde jeg min opsigelse – det var et chok for ham, men jeg havde besluttet mig”.

Også Johannes familie var overraskede over beslutningen, og de var bestemt ikke glade for idéen. Hendes mor blev faktisk rigtig ked af det, og det blev til lange samtaler med faderen om Johannas beslutning. “Det var faktisk ikke så rart at mine nærmeste ikke støttede mig, for jeg begyndte at tvivle på, om det nu var det rigtige at gøre”, fortæller hun.

Det slog mig pludselig, at jeg stadig er ung – hvorfor skulle jeg ikke gøre det?
Johanna Martinsson

Heldigvis havde Johanna sine nye kitesurf-venner på surfskolen i Panama, der tog godt imod hende. De var imponerede over hendes engagement og tilbød, at hun kunne bo hos dem. Det var det tilbud, hun ikke kunne sige nej, og som hun ofrede sit job for.

“Min plan var at bliver her i tre måneder, men jeg har mødt så mange sjove mennesker, som jeg har rejst med. De tre måneder blev pludselig til et år og senere til 18 måneder, hvor jeg bl.a. har besøgt USA, Cuba, Italien og Spanien”, fortæller Johanna.

I dag er hun blevet så dygtig til sin sport, at hun deltager i konkurrencer. Hun lever af sponsorater og sin opsparing. Familien har heldigvis også accepteret hendes nye livsstil, der som hun selv siger har gjort hende superglad og til et helt andet menneske.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*