29. november 2021

Skift Key West ud med Koh Samui

Få meget mere for pengene i Asien

Drømmerejsen på en skøn ferieø kan være en dyr affære. Men hvis Key Largo og Key West skiftes ud med Bali og Koh Samui kan der spares en del på hotelbudgettet. Man får stadig fin hvid sand mellem tæerne og mulighed for at sænke kroppen ned i azurblåt hav, men prisen kan være mere end 150 pct. billigere, hvis man slænger sig i en hængekøje i Thailand fremfor Florida. Det viser Hotels.com’s seneste Hotel Price Index.

Netop nu bruger mange danskere sikkert efterårsaftenerne på at drømme sig langt væk til en ø med sand, vand og kølige drinks i solen. Eller måske går efterårets drømmerejse i stedet til en ø med masser af pulserende storbyliv.

Uanset om man er til strand og vand eller storbyliv og sightseeing, så er der stor forskel på, hvor meget man må bladre op med, hvis rejsedrømmen handler om en god ø-ferie.

Således betalte danskerne i 1. halvår 2013 gennemsnitligt mere end 150 pct, mindre for et hotelværelse i Phuket end for samme i Key West i.

Det viser Hotels.com’s seneste Hotel Price Index, som er baseret på bookingdata fra mere end 150.000 hoteller i hele verden.

Drømmeferier i hver sin ende af skalaen

Det er således betragteligt dyrere at hvile kroppen i sandet i Thailand end i Florida. For mens danskerne i gennemsnit betalte 564 kr. og 589 kr. for et hotelværelse i hhv. Phuket og Koh Samui i årets første seks måneder. Så blev der gennemsnitligt betalt 1.115 kr. og 1.488 kr. i Key Largo og Key West i samme periode.

”En drømmeferie med ø-liv er naturligvis mange ting. Og vi ser da også, at mange danskere er prisbevidste og dermed vælger Thailand og eksempelvis Phuket og Koh Samui frem for Floridas ferieparadis. Og faktisk får man jo også langt hen ad vejen alt det i Thailand, som man får i Florida – der er byliv, gode strande, sol og god mad begge steder,” fortæller David Bækholm fra Hotels.com.

Ø-ferie i Europa til forskellige pengepunge

Vil man ikke udsættes for en helt så lang flyvetur, som det kræver at komme til ø-paradisene i Thailand og Florida, men vil man stadig nyde en god ferie på en ø, så er der også en del at spare ved eksempelvis at vælge en ferie på Malta fremfor i Venedig.

Således blev der i 1. halvår 2013 i gennemsnit betalt 701 kr. for en overnatning på hotel på Malta, mens opholdet i den synkende ø-by Venedig kostede 1.106 kr.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*