6. december 2021

SIDEN SIDST: Rejsenyt – Uge 25 – 2021

Rejsenyheder til dig

REJSENYT FRA IND- OG UDLAND – UGE 25 – 2021

Her er det bedste mobilabonnement til din ferie
Prissammenligningsportalen samlino.dk har igen i år tjekket de danske teleudbyderes tilbud for at finde frem til det selskab, der har det bedste abonnement til ferien.

Pris og data i udlandet er et par af de faktorer, der ligger til grund for udvælgelsen. Ligesom i 2020 var det også i år 3s abonnemnet 3LikeHome, der løber med førstepladsen. Her kan du bruge 20 gb data i 72 lande inkl USA.

Abonnementet tager også førstepladsen i underkategorien Bedst i USA, mens Call Me vinder i kategorien Bedst i Europa. Samlino anbefaler, at det er vigtigt at kende sit behov før man vælger mobilabonnement til ferien.

Nye ruter til Spanien fra Billund og København
Både Vueling og Easyjet har annonceret nye ruter til Spanien fra Billund og København. I Billund kan man nu glæde sig over en rute til Gran Canaria med Vueling, der i forvejen flyver til Malaga, Barcelona og Mallorca fra den jyske lufthavn.

Fra København åbner Vueling ruter til Tenerife og Gran Canaria, mens Easyjet har annonceret Malaga, Mallorca og Barcelona som nye destinationer fra hovedstaden.

Nye guides fra hotels.com
Hotelbookingportalen hotels.com lancerer løbende nye guides til destinationer rundt om i verden. Der er også lavet en til Danmark (primært Aarhus og København). Find guiden her.

Ryanair genåbner base i Billund
Billund Lufthavn kan fra vintertrafikprogrammet 2021/2022 se frem til at få stationeret to fly fra Ryanair. Det betyder, at det irske lavprisselskab vil åbne hele 26 nye ruter fra Billund. Ryanair regner med at komme over 1 million årlige passagerer i den jyske lufthavn.

Vi er klar til at bruge mange penge på rejser
En undersøgelse foretaget af hotels.com på tværs af Europa afslører, at vi er mere end klar til at rejse ud i verden igen. Det er muligt, at forbrugerne har brugt penge online under nedlukningerne, men 56 % af deltagerne i undersøgelsen fortæller, at de har sparet op til kommende rejser.

27 % svarer, at de har tænkt sig at bruge dobbelt så mange penge på rejser end før coronakrisen. Går det som undersøgelsen viser, så kan hoteller og rejsebureauer godt begynde at glæde sig. Flere ser ikke rejser som en luksus, men som en nødvendighed.

Flyselskaberne åbner mange nye ruter til Spanien denne sommer – her Barcelona

Nye Ryanair-ruter fra Danmark
Ryanair åbner fire nye ruter fra Danmark denne sommer. Fra Billund er der tale om ruter til Bologna og Chania, mens det irske lavprisselskab åbner til Korfu fra både Aarhus og København.

TUI har tabt millioner
Den danske afdeling af TUI omsatte for blot 500.000 kr i perioden oktober 2019 til oktober 2020 skriver finans.dk. Rejsebureuaet har tabt millioner på coronakrisen, men selvom tallene ser dystre ud, så forventer TUI at næste regnskab bliver endnu værre.

Rejserelateret onlinesalg faldt kraftigt
Ikke overraskende faldt onlinesalget af rejser og relaterede ydelser i 2020. I forhold til 2019 var faldet på hele 90 %. Traditionelt har rejsebranchen ligget helt fremme når det gælder onlinesalg, men det store fald i 2020 har gjort, at man for første gang nogensinde har registreret en nedgang i det totale salg på internettet på tværs af alle brancher.

Rejser og coronavirus
Husk, at du på siden Rejser og coronavirus kan læse mere om åbne lande, rejseregler og meget mere.

Fra vores egen verden

Siden sidst er det blevet til en ny Miniguide til Kos.

Mest populære sider lige nu
Europas billigste rejsemål – sol og sommer til lavpris
Tisvilde Strand – det nordsjællandske badeparadis
Asserbo, Melby og Liseleje- en guide til Nordsjællands skønne strande
Ferie i Bulgarien – hvilken by skal du vælge
De bedste familiehoteller på Mallorca

Mest populære miniguides lige nu
Miniguide til Rhodos
Miniguide til Sardinien
Miniguide til Algarve
Miniguide til Sydfrankrig
Miniguide til Ayia Napa

Skønne Grækenland – fra det populære indlæg Europas billigste rejsemål

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*