SIDEN SIDST: Rejsenyt fra ind- og udland – uge 50 – 2018

SIDEN SIDST UDKOMMER MINIMUM 2 GANGE OM MÅNEDEN

REJSENYT FRA IND- OG UDLAND – UGE 50 – 2018

De bedste rejsemål 2019 ifølge National Geographic
Det verdensberømte magasin National Geographic kommer her med deres bud på, hvor du skal rejse hen i 2019. Som altid koncentrerer vi os her om varme og solrige rejsemål.

Mexico City – Mexico
Den peruvianske amazonjungle – Peru
Dakar – Senegal
Dordogne – Frankrig
Hoang Lien Son – Vietnam
Oman
Fransk Polynesien
Belize
Matera -Italien
Cairo – Egypten
Gorongosa Nationalpark – Mozambique
Oakland – Californien, USA
Salvador – Brasilien
Makedonien
Perth – Australien
Montenegro
South Walton County – Florida, USA

Begrundelsen for, at netop disse steder er udvalgt, kan du læse mere om på National Geographics hjemmeside.

Tyrkiet er for alvor tilbage som rejseland
Terror og et mislykket militærkup fik turisterne til at fravælge Tyrkiet, men nu er det populære rejseland for alvor tilbage. Flere rejsebureauer melder om en markant øget interesse for Tyrkiet, hvor der åbnes op for nye hoteller og destinationer. Drømmer du også om Tyrkiet, så se mere i indlægget Sådan kommer du billigt til Tyrkiet.

Danskerne vil fejre nytår i Berlin
Det viser en spritny opgørelse fra hotels.com, der afslører hvor danskerne tager hen over nytår. Berlin ligger i top efterfulgt af London og Hamborg. Nye på top 10 listen er Bangkok, Dubai og …. Middelfart.

Tyrkiet er for alvor blevet hot igen

Amsterdam er verdens bedste stopover destination
I en ny undersøgelse fra rejsesitet netflight.com kommer Amsterdam ind på førstepladsen over bedste stopover destinationer. Det er sitets brugere, der har valgt Amsterdam efter kriterierne antal oversøiske ruter, afstand til centrum og kvaliteten af offentlig transport.

Varmt decembervejr på populære rejsemål
Selvom vi er gået ind i december, har det været strandvejr på flere populære rejsemål i Middelhavet. I Alicante ramte man 26 °C først på måneden, men også i Alanya i Tyrkiet og i Paphos på Cypern stod den på korte bukser – her sneg termometret sig op på 24 °C.

Kan du de nye ferieord?
Især i England går rejsebranchen amok i nye sammensatte ord, der skal signalere, at en ferieform er trendy. Du kender sikkert glamping (luksuscamping), poshtel (et fancy hostel) eller babymoon (en ferie før man bliver forældre).

Men der er flere og nyere ord, skriver The Guardian. F.eks. microgapping, der egentlig bare er en miniferie, men er et buzzword direkte henvendt til den yngre generation, der opfordres til at tage på korte ferier. Painmoon er andet nyt ord, der er en betegnelse for en ferie man tager, når der virkelig er brug for det. Eller hvad med skipgen, der er det nye ord for bedsteforældre, som tager børnebørnene med på ferie.

Spies lander millionoverskud
På trods af moderselskabet Thomas Cooks nedjusteringer til årets resultat, kan Spies Rejser nu præsentere et millionoverskud. Adm. direktør Jan Vendelbo siger, at man set i lyset af den varme og solrige sommer er tilfredse med resultatet.

Fra vores egen verden

Mest populære sider lige nu
Bo billigt på stranden i Thailand
Tre gode steder til sommerferien i Thailand
Her skal du bo ved Miami Beach
Gran Canarias bedste hoteller
Her er det varmt i januar

Mest populære miniguides lige nu
Miniguide til Mauritius
Miniguide til Miami
Miniguide til Fuerteventura
Miniguide til Koh Lipe
Miniguide til Gran Canaria

Vores miniguide til Gran Canaria er en af vores mest populære

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*