SIDEN SIDST: Rejsenyt fra ind- og udland – uge 43 – 2018

SIDEN SIDST UDKOMMER MINIMUM 2 GANGE OM MÅNEDEN

REJSENYT FRA IND- OG UDLAND – UGE 43 – 2018

Flere vælger at tage på voksenferie
Antallet af gæster, der tager på voksenferie er steget hos Spies Rejser. I 2013 var tallet syv procent, mens 12 % vil vælge et børnefrit hotel i år, skriver standby.dk. Flere yngre vælger konceptet, hvor Spies til gengæld ser et generelt fald i ungdomsrejser til f.eks. Cypern og Bulgarien.

Lonely Planets Best in Travel 2019
Rejsebogsforlaget Lonely Planet har igen i år sat navn på de byer, lande og regioner, der fortjener et besøg i 2019. Det har jeg lavet et længere indlæg om: Se mere om Lonely Planets Best in Travel 2019.

Boracay åbner igen
Den populære filippinske ø Boracay, der har været lukket ned siden april på ordre fra præsident Duterte åbner igen 26. oktober. Myndighederne ønsker ordnede forhold på øen, der lider under de mange turister. Der er bl.a. problemer med skrald og kloaker, og 6 ud af 7 hoteller er opført ulovligt – mange af dem alt for tæt på havet.

Når Boracay åbner igen bliver der bl.a. sat et loft over antallet af besøgende. skriver bl.a. The Sun. Der må maksimum være 19.000 turister af gangen, og solsenge og ildshows bliver forbudt. Se mere om Boracay i vores miniguide.

Samlino.dk: Pas på kontantautomater fra Euronet
Overalt i Europa har det amerikanske firma Euronet opstillet kontantautomater, men det kan være en rigtig dyr løsning at bruge dem, viser en sammenligning fra samlino.dk. De blå og gule automater gør alt for at få dig til at vælge at hæve penge i din egen valuta, og det er en dårlig idé, skriver BT. Ydermere er vekselkursen så dårlig, at du kan komme til at betale 12 % mere end den officielle kurs.

Boracay er igen åben for turister

Forbrugerrådet undersøger flyprisportaler
Forbrugerrådet har testet en række flyprisportaler, der alle markedsføre sig med at have de billigste priser. Sandheden var dog en anden, og det har fået Forbrugerrådet til at se kritisk på portalerne Dohop, rejsepriser.dk og viviro.com. Til gengæld anbefaler Forbrugerrådet Momondo, Travelmarket og Skyscanner.

Helt galt står det til med Google Flights, der som det første dukker op, når man søger efter billige flybilletter på søgemaskinen. Google Flights er den dårligste i Forbrugerrådets test og ofte mange tusinde kroner dyrere end de billigste prisportaler.

Ryanair kan blive ramt af flere strejker
Bliver Ryanair og flyselskabets ansatte ikke enige om sidstnævntes ansættelsesvilkår, ender det sandsynligvis med flere strejker fra nu og frem til jul. Ryanairs ledelse er dog fortrøstningsfulde og optimistiske mht. en forhandlingsløsning. Det er flyselskabets kabineansatte i bl.a. Tyskland, Holland og Belgien, der truer med strejke.

Fra vores egen verden

Mest populære sider
Bo billigt på stranden i Thailand
Tre gode steder til sommerferien i Thailand
Lækre hoteller kun for voksne
Gran Canarias bedste hoteller
Seks coole steder i Caribien

Mest populære miniguides
Miniguide til Gran Canaria
Miniguide til Koh Lipe
Miniguide til Miami
Miniguide til Fuerteventura
Miniguide til Mauritius

Masser af sand på Fuerteventura

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*