5. december 2021

SIDEN SIDST: Rejsenyt fra ind- og udland – Uge 4 – 2019

SIDEN SIDST UDKOMMER MINIMUM 2 GANGE OM MÅNEDEN

REJSENYT FRA IND- OG UDLAND – UGE 4 – 2019

Verdens bedste hotel: Tulemar Bungalows and Villas
Det mener brugerne på Tripadvisor, der igen i år har sat navn på verdens bedste hoteller i flere kategorier. Det bedste hotel overordnet set blev Tulemar Bungalows and Villas i Costa Rica. Også det italienske Hotel Belvedere sneg sig foran sidste års vinder, Viroth’s Hotel i Siem Reap i Cambodja. På 4. og 5. pladsen ligger Kenting Amanda Hotel i Taiwan og Hotel Alpin Spa Tuxerhof i Østrig.

Den varme vinterferie holdes i Spanien og Thailand
Det blev til over 462.000 ferierejser til udlandet i vinterferien sidste år. Mange tog på skiferie, men flest danskere rejste til Spanien hvor især Kanarieøerne hitter på denne årstid. på top 5-listen ligger også Thailand, der fik besøg af 31.000 danskere.

Det måtte komme: verdens første hotelværelse til veganere
Det er London Bankside Hotel ejet af Hilton-kæden, der har lavet en suite til veganere. Alt i suiten er plantebaseret – i stedet for læder har man f.eks. benyttet pinatex, et alternativ lavet af ananasblade, og boghvede erstatter gåsedun i sengetøjet. Der er naturligvis også en omfattende veganmenu tilgængelig ligesom rengøringspersonalet kun bruger produkter, der ikke er testet på dyr.

Fortsat varmt vejr i middelhavsområdet
Starten af januar bød på mere varmt vejr i Middelhavsområdet, hvor termometret nåede op på 23,1 °C i Malaga. Også Murcia og Alicante har haft over 20 °C i januar.

Rejser giver dygtigere og mere sociale børn
1500 amerikanske lærer har været med i undersøgelsen, der viser, at rejser har en positiv indvirkning på børns personlige udvikling. Langt størstedelen af underviserne mener, at rejser bl.a. giver børn sociale kompetencer, øget tolerance og så er de mere villige til at lære nye ting, skriver rejsesitet Travel & Leisure.

Norwegian indfører gratis wifi på langruter
Norwegian bliver det første lavprisselskab i verden, der tilbyder gratis wifi på interkontinentale ruter. Med den gratis løsning bliver det f.eks. muligt at surfe og tjekke mails, men vil du streame film og musik koster Premium Option 12.95 € for tre timer.

2018 gav rekord i flyforsinkelser og aflysninger

Sabbaticals – millionærenes getaway
Nej, det handler ikke om et sabbatår for studerende, men om ubegribeligt dyre rejser for verdens rigeste. Sabbaticals er det nye hotte hos millionærer og milliardærer, der vil forkæle sig selv efter en lang og hård periode med alt for meget arbejde.

Jetsetternes rejsebureau Ovation Travel beretter om en markant stigning om superrige, der booker svinedyre rejser, når de f.eks. har solgt deres virksomhed eller vil opleve verden mellem to krævende job. Der er også dem, der simpelthen finder ud af, at der er mere i livet end arbejde. De prøver at finde sig selv ved hjælp af oplevelser og rejser.

2018 sætter rekord i flyforsinkelser
Tal fra Airhelp viser, at 200.000 danskere blev ramt af forsinkelser eller aflysninger af deres fly i 2018. Forstyrrelser som ifølge lovgivningen giver dem ret til erstatning. I forhold til 2017 er der tale om en stigning på 38 %, og årsagen skal primært findes i det øgede antal rejsende og ikke mindst den store strejke hos Ryanair. Du kan selv søge erstatning her.

Emirates opretter rejsebureau i Danmark
Det Dubai-baserede flyselskab Emirates vil oprette et rejsebureau i Danmark. Emirates Holidays findes allerede i 38 lande, skriver branchesitet standby.dk. Emirates Holiday vil tilbyde pakkeløsninger af høj kvalitet baseret på flyselskabets store rutenetværk.

Fra vores egen verden

Mest populære sider lige nu
Tre gode steder til sommerferien i Thailand
Bo billigt på stranden i Thailand
Gode valg til påskeferien
Bo billigt ved stranden i Sydfrankrig
De bedste all inclusive resort i Tyrkiet

Mest populære miniguides lige nu
Miniguide til Gran Canaria
Miniguide til Mauritius
Miniguide til Fuerteventura
Miniguide til Miami
Miniguide til Lanzarote

Vores miniguide til Mauritius hører til blandt de mest populære