29. november 2021

Sarah og Dimitri elsker deres anderledes bryllupsrejse

Det nygifte par rejser Sydamerika tyndt

De fleste tager på et romantisk luksusophold på deres bryllupsrejse, men sådan er det ikke for Sarah og Dimitri. Det belgiske par er taget til Sydamerika, hvor de i stedet for spa, pool og farvestrålende drinks er taget på et uforglemmeligt road trip.

I seks måneder har deres Toyota Land Cruiser bragt dem rundt i den smukke verdensdel, og de ved ikke, hvornår rejsen slutter. De har nemlig ingen plan, men tager dagene som de kommer.

Oprindelig ville de kører fra Ushuaia i Argentina til Montréal i Canada, men et sted i Chile blev de enige om bare at tage den med ro og nyde livet. “Frihed er jo en del af vores oplevelse”, fortæller parret, der sandsynligvis først tager tilbage til Belgien, når de er løbet tør for penge.

Vi talte om vores fremtidsplaner og var enige om at gøre det vi drømte om
Sarah og Dimitri

Det kan dog godt tage noget tid. De brugte et år på at spare op, og Dmitri arbejder undervejs som digital nomade. Parret har da også stadig masser af spændende oplevelser til gode.

De har indtil videre besøgt Uruguay, Argentina, Chile, Peru, Bolivia, Ecuador og Columbia, men mangler stadig at se Mellemamerika, som er næste stop for de nygifte belgiere.

Selvom parret elsker livet på landevejen, så har de dog planer om at få et hus og nogle børn. Men hvem ved, hvad der vil ske når de har besøgt Mellemamerika? Verden ligger åben, og de har med egne øjne set, at der er så mange fantastiske ting at opleve.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*