
Mange af de rejsetendenser, der blev spået for 2015 gik i opfyldelse. Meget tyder på, at et par af tendenserne fortsætter ind i 2016, fortæller Jysk Rejsebureau, der giver et bud på, hvad vi kan vente os i det nye år.
De mest markante rejsetendenser i 2016 bliver flere ældre, der tager deres børn med på oversøiske rejser. Frivilligt arbejde eller kurser på rejser har i et par år været in globalt, og trenden, der slog igennem herhjemme i 2015 bliver også stort i 2016.
Også rejser på tværs af generationer og grupper af unge, der finder sammen om kortete eller længere rejser er i stigning. Den tendens eksisterer allerede i USA og England, hvor rejsebureauerne ifølge travelmarketreport.com har oplevet et boom i kunder mellem 18 og 22 år.
Niels Anstrup fra Jysk Rejsebureau, fortæller, at de mest populære destinationer i 2015 var USA, Thailand, Malaysia/Singapore, Australien og Kina/Hong Kong. Alle rejsemål som Niels Amstrup også forventer stor efterspørgsel på i det nye år.
En af højdespringerne hos Jysk Rejsebureau i 2015 er Filippinerne, og lige nu melder bureauet om stigende efterspørgsel på Jamaica, Costa Rica og Fijiøerne. Det er destinationer, der har bæret fokus på i tv-programmer, fortæller Niels Amstrup.
Wellness og autentiske eventyr
Også i udlandet har man kigget på, hvad vej vinder blæser i rejsebranchen, og her er wellnessrejser på vej frem. Det er ikke noget nyt fænomen, men til gengæld af den slags, der er langtidsholdbart. 9 ud af 10 rejsebureauer i “The Wellness Travel Report 2015”, forventer øget efterspørgsel på wellnessrejser i 2016.
Desuden er der en tendes til, at rejsende vil have eventyr og autentiske oplevelser. Grupperejser er yt medmindre de giver helt særlige oplevelser. Vi søger det autentiske, og det inkluderer ikke horder af turister og store grupper, der går på række, skriver travelmarketreport.com.
Også i udlandet er den klassiske charterrejse under pres, og det giver nye udfordringer for rejsebureauerne. Opgaven er at gøre charterrejsen individuel, og det prøver rejsebureauerne at gøre med tillægsprodukter, koncepthoteller og nye rejsemål.
Be the first to comment