29. november 2021

Sådan reagerer kroppen på ferie

Ferie er sundt

Hvad sker der med kroppen, når vi holder ferie? Det har hotelkæden ClubMed i samarbejde med en lang række forskere sat sig for at undersøge. Ikke overraskende bliver vi næsten høje både fysisk og psykisk af at holde ferie.

Før ferien

Alene det at planlægge og booke en ferie øger vores livsglæde, fortæller psykologer. Og det lader til, at lykkefølelsen bliver større af flere små ferier fremfor én lang rejse.

Men det er ikke kun en lykkefølelse, der rammer os ved ferietid. Det gør stress også. Det kan føre til forhøjet blodtryk og reduceret immunforsvar. Skal du ud at flyve, så kan du være blandt de 20 %, der får en forkølelse.

På ferien

Fremme på destinationen er det slut med at være stresset, og det er her du får maksimalt udbytte af din ferie. Nåh ja, nogle kan få jetlag ved længere rejser, men allerede på dag 2 begynder du at slappe af. Hjernen frigiver dopamin, der er med til at kontrollere glæde og følelser. Samtidig nedsættes risikoen for negative tanker.

Når solen skinner frigives Serotonin i hjernen. Det er med til at sænke blodtrykket, booste immunforsvaret og producere hvide blodceller. Sollys får dit humør til at stige når hjernen producerer endorfiner, og du får også et skud D-vitamin.

Mere sollys får også hormonet melatonin til at give dig bedre søvn. Efterhånden som din ferie skrider frem slapper du mere og mere af. Du afstresser, og din krop begynder af restituere sig efter lang tids hårdt arbejde.

Tilbage fra ferien

Når du kommer hjem fra din ferie føler du dig sund og frisk. Du sover bedre, men undersøgelser viser, at nogle får en slags depression ca. 4 uger efter hjemkomst. Men det er der selvfølgelig også råd for; du begynder blot at planlægge din næste ferie. Det kan faktisk være bedre end sex mener nogle – den historie kan du læse her.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*