Sådan bliver din ferie lidt mere behagelig

Få gode råd til hud og hår

Snart går ferien i sydpå til årets sommerferie, hvor sol, vand og kolde drinks venter. Men de ting vi nyder på ferien kan også være dem, der får den længe ventede rejse til at blive et mareridt.

1. Gør din hud klar til flyveturen

Sund hud og flyveture er to ting, der bare ikke matcher. Kabinetrykket gør, at vores hud kommer til at mangle ilt, og det får cortisolniveauet til at stige. Resultat: tør, stresset og rødlig hud.

Forberedelse er nøgleordet, siger dermatolog dr. Justine Hextall, der anbefaler at øge indtagelsen af antioxidanter i perioden op til ferien. Til det er f.eks. grøn te et godt valg. Et godt råd er også at spise masser af frugt og grønt.

Selvfølgelig skal du også sørge for at holde din hud fugtig med en god og dybdevirkende creme, anbefaler Justine Hextall.

2. Pas på dit hår i poolen

En kølende dukkert kan være tiltrængt i sommerheden, men hopper du i swimmingpoolens klorholdige vand, kan det skade dit hår. Et råd er at sprøjte vand på håret inden du hopper i poolen, så det ikke absorberer så meget klor.

Dit hår er heller ikke gode venner med solen. I forvejen tørt hår kommer naturligvis til at se endnu værre ud, så klip spidserne eller slå et smut forbi frisøren inden rejsen.

3. En drink er skønt, men …

Farvestrålende cocktails eller en kold øl er for mange en del af rejsen, men alkohol bør indtages i moderate mængder. Alkohol indeholder nemlig meget sukker og kan virke dehydrerende. Det får din hud til at se tør og trist ud.

Drik vand mellem drinksene og sørg for i hvert fald at indtage mindst 2 liter vand om dagen alt efter lufttemperaturen. Te og smoothies med antioxidanter kan også afhjælpe dehydrering.

4. Solen – den dejlige sol

Det er skønt at kunne fremvise en flot sommerkulør, når du kommer tilbage fra arbejdet, men husk at solbade med måde. Hold dig væk fra solen mellem klokken 12 og 15 og fremfor alt, så skal du huske en solcreme med høj faktor. Brug rigeligt med creme og husk at smøre dig ind jævnligt og brug en aftersun om aftenen.

Ikke nok med at solcremen kan beskytte mod solens farlige stråler, så forhindrer den dig også i at blive forbrændt. En tilstand, der kan ødelægge enhver ferie.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*