Rejser er populære julegaver

Flere og flere danskere vælger at give en rejse i julegave. Faktisk forventer Spies Rejser at sælge 20 % flere gavekort i år i forhold til 2015, og det betyder, at der hos Danmarks største charterbureau alene vil ligge rejsegaver for ca. tre millioner kroner under juletræet.

Ifølge Apollo Rejser, der har lavet en undersøgelse om emnet, så vil ca. en fjerdedel af danskerne gerne både give og modtage en rejse som julegave. Det er oftest vores nærmeste vi køber rejser til og tit med bagtanke; vi vil nemlig selv med på den rejse, vi giver som gave.

Det er de ældre, der køber de dyreste rejsegavekort, fortæller man hos Spies. Værdien kan lyde på 30.000 til 50.000 kr., og det er ikke sjældent med bedsteforældrenes ønske om at invitere børn og børnebørn på ferie. Hele 40 % af gavekortene et således til en rejse med all inclusive, der er en populær ferieform hos især børnefamilierne.

Hos Apollo Rejser oplever man tit, at det ikke kun er et rejsegavekort, der ligger under juletræet, men en booket rejse. Det kræver naturligvis, at man har indgående kendskab til modtagerens ferieplaner, siger Glenn Bisgaard fra Apollo Rejser.

Måske ligger der også en rejse til dig under juletræet. Tidligere var det de store gaver, som var mest spændende, men nu er det værd at holde øje med konvolutter med dit navn på.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*