
For os, der elsker at rejse er coronakrisen lidt af en udfordring, men med coronapas og nye regionale rejsevejledninger, ser det ud som om, at verden er ved at åbne lidt op. Denne side er tænkt som et overblik over, hvor man kan rejse hen, politiske tiltag og nyheder med fokus på rejser og coronavirus.
Hvor kan vi rejse hen?
Med få undtagelser er hele verden i princippet åben. Udenrigsministeriet laver ikke længere rejsevejledninger baseret på smitterisiko, men på sikkerhedssituationen.
Selvom et land er GRØN i rejsevejledningen, så kan der stadig være særlige indrejsekrav – også selvom det er et EU-land. Klik ind på um.dk og find rejsevejledningen til det land, du skal rejse til.
Links til din rejse
På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du finde en lang række relevante links til din rejse. Først og fremmest rejsevejledninger, men også et overblik over de mest almindelige spørgsmål og svar.
EU har prøvet at lave et overblik over genåbningen og de forskellige landes restriktioner – den side kan du finde her.
Inden du rejser
Inden du rejser er der nogle ting, du skal undersøge og være opmærksom på – f.eks.:
Rejserestriktioner og indrejse
Som nævnt skal du undersøge rejserestriktioner og hvad er kræves for indrejse til din destination. Måske skal du have et coronapas og/eller en negativ COVID-19 test. Det kan også være, at du skal udfylde formularer om bopæl m.m. eller at der er krav om forhåndsgodkendelse, inden du rejser.
På det pågældende lands officielle side til turister kan du som regel finde information om indrejse – alternativt her. Selvom coronapasset accepteres i EU, så kan der godt være særlige indrejsekrav.
Her kan du klikke ind på um.dk for at finde rejsevejledningen til det land, du skal rejse til. Udenrigsministeriet er generelt rigtig gode til at opdatere mht. indrejsekrav og linke til relevante myndigheder i de forskellige lande.
Tjek din rejseforsikring
Du SKAL tegne en rejseforsikring. Nogle steder er det et krav for at rejse ind i landet! Mange har en rejseforsikring inkluderet i deres indboforsikring eller f.eks. Mastercard, men undersøg om den gælder, hvis Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til landet. Måske skal du tegne en ekstra forsikring – få tilbud her.
Rejserestriktioner på destinationen
Undersøg hvilke tiltag og restriktioner, der er indført på din destination. Afstand, hygiejne og brug af maske er obligatorisk de fleste steder, men der kan være andre lokale regler, som skal følges.
Skal du i karantæne ved hjemkomst
Måske skal du i karantæne eller have taget en test ved hjemkomst. Det er også værd at tjekke, hvad din arbejdsgiver har af politik omkring rejser til f.eks. røde lande. Især hvis du er ansat i sundheds- og ældresektoren.
30. november – 2021
Rejsende fra Doha og Dubai skal testes ved hjemkomst
Rejsende, der kommer med fly fra Doha eller Dubai skal tage en PCR-test i lufthavnen ved hjemkomst. Det skyldes frygten for, at passagerer vil tage den nye coronavariant Omikron vmed til Danmark fra de to store transitlufthavne.
Kilde: um.dk
Be the first to comment