På barsel i Udlandet? Her er de bedste steder

Det er populært at tage på barsel i udlandet

Er du også en af de mange danskere, der overvejer at tage barselsorlov i udlandet, så læs med her. Det er Jysk Rejsebureaus medarbejdere, som selv har været af sted med deres børn, der deler ud af deres erfaringer.

“De fleste af vores ansatte, der har børn, har tilbragt en del af barselsorloven i udlandet. Det er dem, som har stemt om, hvilke rejsemål, der er bedst for nybagte forældre og deres børn”, fortæller Niels Amstrup, der er direktør i Jysk Rejsebureau.

Uanset destination, så er det altid en god idé med en rejseforsikring og selvfølgelig at undersøge hvor nærmeste lægehus eller hospital ligger. Planlægning og forberedelse er en stor del af det at holde barsel i udlandet.

Selvom det bliver mere og mere populært at holde barsel i udlandet og langt de fleste får en positiv oplevelse, så er der nogle ting, du skal være opmærksom på. F.eks. kulturelle forskelle, sprogbarrierer og adskillelse fra det netværk, du har hjemme i Danmark.

Ifølge medarbejderne i rejsebureauet, så er det meget få steder, der ikke egner sig til barselsorloven, men hvis tryghed og sikkerhed er en afgørende faktor, så kan følgende rejsemål anbefales til en barselsorlov:

1. Thailand

Det er let at rejse rundt og thai’erne er imødekommende og glade for børn. Derudover, så har Thailand nogle gode hospitaler, hvis uheldet skulle være ude.

2. USA

En kultur og et klima, der minder meget om vores eget. Dertil kommer spændende oplevelser, hvor det er nemt at tage f.eks. en klapvogn med.

3. Sydafrika

Smuk natur og masser af oplevelser som f.eks. safariparkerne. Det meste af landet er desuden malariafri, og så er Cape Town en fantastisk by med gode vindistrikter i omegnen.

4. Australien

Gode hospitaler og mulighed for at leje en autocamper, der kan være jeres hjem i lang tid. Læg dertil fantastiske seværdigheder og en kultur, der ligner vores.

5. Bali

På Bali er man vant til turister, og de korte afstande gør, at der aldrig er langt til det, du gerne vil opleve. Det er et sted, hvor det at slappe af kommer helt naturligt.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*