5. december 2021

Med Tom og Lorna på bryllupsrejse

På motorcykel fra Nordamerika til Sydamerika

For de fleste mennesker går bryllupsrejsen til et romantisk strandresort, men ikke for Tom og Lorna Broadway. På motorcykel er det nygifte par ved at færdiggøre deres syv måneder lange bryllupsrejse, der startede i Alaska og snart slutter i verdens sydligste by, Ushuaia i Argentina i Sydamerika.

I juli 2016 blev Tom og Lorna gift i Barcelona i Spanien og har lige siden fejret deres bryllup ved at gennemrejse Nord- og Sydamerika. I alt et det blevet til knap 40.000 km og 17 lande på Toms BMW 1200. “Det gode ved en motorcykel er, at du kan komme frem de fleste steder”, fortæller han.

Jeg er meget passioneret omkring motorcykler og Lorna elsker at rejse, så det er en slags drømmebryllupsrejse for os begge.
Tom Broadway

Undervejs på den lange rejse har det britiske par oplevet fantastiske ting. Fra Mojaveørkenen i USA og mayaruiner i Guatemala til at svømme med hvalhajer i Mexico og føle dsig helt alene i verden på saltsletterne i Bolivia.

På rejsen har Tom og Lorna både camperet og boet på hostels. “Vi har begge eventyr i blodet og den her vi gør det bare attitude”, siger Tom, der opfordrer folk til at tænke over deres liv og måske gøre som dem; tage på eventyr langt væk fra den daglige trædemølle.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*