29. november 2021

Mange bruger ferien på flirt og kvalitetstid med partneren

Især bar og strand er populære flirtesteder

Det viser en undersøgelse foretaget af hotelbookingportalen hotels.com. Hele 22 % af danskerne har haft en ferieflirt, men der er også nogle der tager af sted for at finde en partner. Samtidig mener næsten halvdelen af danskerne at de er mest lykkelige når de rejser udenlands.

Ifølge undersøgelsen er det især kvinderne der flirter når de rejser udenlands, næsten hver fjerde siger at de har haft en affære på en ferie. Men det er også kvinderne der oftest genfinder gnisten sammen med deres nuværende partner.

I en tidligere undersøgelse lavet af datingportalen Meetic, siger 67 % af de adspurgte at de er mere løsslupne når de rejser til sydens sol. Singlerne drømmer ligefrem om flirt og one-night-stands, men der er også de der satser på at komme hjem med den eneste ene.

At stemningen ofte er helt i top når vi holder ferie er ikke nogen hemmelighed, Apollo Rejser har spurgt 1421 danskere om hvornår de er mest lykkelige, hele 47 % svarede at det var når de var på ferie i udlandet.

Baren og stranden er de bedste steder at flirte

Især på barene står den på ferieflirt, det er her de fleste i undersøgelsen prøver at få kontakt med det modsatte køn. Men også stranden er populær, her er der endda mulighed for at vise lidt mere af sig selv, noget især mændene lægger vægt på. Kvinderne nævner også restauranternes buffet som oplagte steder at få nye bekendtskaber.

At flirte kan være en kunst i sig selv, og måske ikke helt så nemt som man tror. Det har den engelske flirtolog, Jean Smith, taget konsekvensen af, hun er begyndt at arrangere specielle flirterejser til sydens sol. Medierne i England kalder det for den ultimative singleferie, men så vidt vi er orienteret er konceptet desværre ikke kommet til Danmark endnu.

En engelsk undersøgelse viser, at de unge primært tager til Ibiza, Ayia Napa og Sunny Beach når de skal flirte, mens de lidt ældre foretrækker Sydfrankrig, Grækenland og Miami. Singler booker helst strandhoteller og gerne så langt væk fra familiehotellerne som muligt. Par i alle aldre søger til kun-for-voksne hoteller, en type hotel, der er i stærk fremgang.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*