Kath og James tog på Maximoon

Forlænget bryllupsrejse er in

Kath og James Kay havde i årevis drømt om den store tur. En rejse, som de havde diskuteret og planlagt, men aldrig tog. Men da parret blev gift valgte de at droppe den traditionelle bryllupsrejse på et luksushotel og tog i stedet for på den drømmerejse, de allerede havde planlagt.

De sparede penge samme, sagde deres job op, solgte bilen og udlejede deres lejlighed og satte kurs mod Mexico City. De rejste rundt i Mellemamerika, hvor de så mayaruiner, svømmede med maneter, trekkede i junglen og besteg smukke vulkaner.

I begyndelsen overnattede parret på hostels, men de indså hurtigt, at de behøvede deres eget værelse og lidt privatliv. “Vi er i midten af 30’erne og fandt ud af, at vi havde andre interesser end dem vi delte sovesal med. De var som regel nogle festdyr”, fortæller Kath.

Beslutningen om at skifte fra backpacker til flashpacker drænede budgettet. Der skulle sparres andre steder. Kath og James tog ofte natbus, hvor de kunne sove undervejs, men selvom komforten ofte var lav, så blev det nemt opvejet af alle de fantastiske ting de så og gjorde.

Efter Mellemamerika tog parret til Los Angeles og videre til Australien og New Zealand. Så gik turen til Bali, Komodo og Singapore. Fra Bangkok udforskede Kath og James Thailand, Cambodja, Vietnam og Laos i bus.

En del af pengene til rejsen fik de i bryllupsgave. De sendte videoer hjem til giverne, der på den måde kunne se, hvad pengene blev brugt til. Kath og James er hjemme igen efter deres livs rejse, og de er enige om, at de har lært hinanden bedre at kende undervejs.

Kath og James gode råd til den store rejse:

  1. Køb ordentligt fodtøj, vandtætte sandaler er et must
  2. Pak let. I kan altid vaske tøj undervejs, det er billigt
  3. Ha’ en fleksibel rejseplan, det giver frihed.
  4. Regn med at bruge 25-30 % mere en du tror. Det er vigtigt at have råd til uventede oplevelser som du kun får mulighed for denne ene gang i livet.
  5. Book første nat på forhånd når du kommer til et nyt land, det sænker stressniveauet

1 Comment

  1. Maximoon? Det har jeg godt nok aldrig hørt om før men hvis det er et års bryllupsrejse, så er jeg klar 😉

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*