29. november 2021

Kampen om turisterne øges

Rejsebureauerne skal tænke nyt for at overleve

Med en stadig større rejsetrang og flere destinationer at vælge mellem, er kampen om turisterne større end nogensinde. Det store flybookingsystem Amadeus har netop udgivet en rapport, der viser, hvordan turistorganisationer og rejsebureauer er nødt til at reagere på de nyeste trends og den øgede konkurrence.

Der er en stigning i antallet af deal sites på internettet ligesom forbrugerne får større adgang til sidste-minut-tilbud (såkaldte afbudsrejser) og et voksende net af lavprisselskaber.

Amadeus mener, at rejseplanlægningen er under stor forandring med stadig større indflydelse til forbrugeren, som turistorganisationer og rejsebureauer konkurrerer hårdt om. Med det næsten uendelige antal destinationer er det vigtigt for aktører i rejsebranchen at kende trends og forbrugernes intentioner i forsøget på at inspirere og tilbyde de rigtige læsninger.

Nogle af de trends som Amadeus nævner er bl.a. jagten på autentiske oplevelser og at kombinere fritids-og forretningsrejser (kaldet Bleisure).

Der kommer flere turister i verden

Ifølge flere analyser, så vil der komme flere rejsende i verden de kommende år. En årsag er, at vi er ved at lægge finanskrisen bag os, men også at flere indbyggere i tredje verdens lande har fået råd til at rejse. Og så er der en klar tendens til, at millennials i høj grad vægter oplevelser over materielle goder, mener Expedia. Millennials er generationen, der er født mellem 1982 og 1999 og som er vokset op med internettet.

Virksomheden TTS, der udvikler løsninger til rejsebranchen mener, at udviklingen vil gå ud over de almindelige charterbureauer, hvis de ikke fornyr sig. En stor del af det segment, der ellers ville booke hos et charterbureau gør det selv i dag, men der er skam plads til rejsebureauerne.

De skal blot satse på individuel rådgivning og unik viden om rejsemål og oplevelser. Det er med andre ord ikke nok bare at kunne sælge en standardrejse, den kan du få billigere og mere fleksibel, hvis du booker selv, mener TTS.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*