Hvorfor bliver yoga ved med at være hot? Fordi yoga ikke kun giver dig mulighed for at slappe af og strække ud, det holder dig også stærk, fokuseret og nede på jorden. Som Shiva Re siger i filmen Titans of Yoga: ”Yoga er evnen til at danse dig gennem livet uden at miste fokus”.
De dyreste spahoteller har for længst allieret sig med de mest berømte yogainstruktører. The Bulgari i London har Mercedes Ngoh og Spaniens Shanti-Som har Maya Finnes. Men du behøver ikke betale en formue for at få en uforglemmelig oplevelse.
En idé er at finde ud af, hvor de bedste yogalærere underviser. De fleste af dem tager på turné rundt om i verden, f.eks.. Simon Low, der holder uge lange ophold i Huzar Vadisi i Tyrkiet. Eller tag med Liz Lark og Jean Hall, der jævnligt underviser i turisthotspots fra Ibiza til Mexico.
Rejsebureauet Destination Yoga arrangerer yogarejser i Europa, det er til at betale, så der er ingen grund til at tage helt til Indien for at få en yogaoplevelse ud over det sædvanlige. Vil du have lidt ud over det sædvanlige, så overvej et af disse to lækre steder:
Silver Yoga – Volosbugten – Grækenland
Sikke et sted. Myriader af smukke røde og orange geranium dækker balkonerne, mens gule sommerfugle flyver legende mellem friske krydderier og pinjetræer, der fylder luften med en behagelig duft. Det familieejede sted er fyldt med den helbredende atmosfære, som du ikke finder på store hoteller.
Silver Yoga har nu åbnet op for intime ugelange yogaophold mellem april og oktober. Man kan knap nok fange et signal på telefonen og wi-fi eksisterer ikke her på den skønne ø i Volosbugten.
Der er kun elektricitet to timer om dagen, men det glemmer du med garanti hurtigt. Den daglige yoga varer tre til fire timer og finder sted i den åbne shala, der har betagende udsigter til det skønne Middelhav. Silver Yoga er ejet af Lissa Christie og hendes namibiske mand, den charmerende Corné Uys, der bor på øen 10 måneder hver år.
I løbet af sommeren kommer gæsteinstruktører til stedet, og du kan udover yoga også deltage i meditation og spirituelle oplevelser i naturen. Mellem yogaklasserne kan du nyde den lille rullestensstrand, tænde et lys i den nærliggende kirke, sejle kajak eller tage en lur på dit blåmalede værelse, hvis badeværelse er fyldt op med kvalitetsprodukter fra Korres. Morgenmaden består af yoghurt, hjemmelavet granola og frisk frugt. Frokost og aftensmad inkluderer calamari, fyldte vinblade og salat fra egen have. Se mere på silverislandyoga.com
Jane Kersel Yoga – Cordoba – Spanien
Jane Kersel har den udstråling og krop som de fleste 50 årige ville give sin højre arm for. Og hun er ikke kun yogalærer, men benytter også taleterapi til at komme i kontakt med dine forskellige personligheder. Der er kun plads til få elever af gangen på hendes skønne og 1500 hektar store sted nær Cordoba i Andalusien.
Her har hun samlet en række dygtige undervisere, så udover morgenyogaen er der massage, energyboost med en shaman og meditation på tagterrassen.
Jane Kersel Yoga ligger i en række lave hvidvaskede bygninger i en stor gårdhave med jasmin og fontæner. Bare det at opholde sig her har en helbredende effekt, men der er mere af komme efter, også selvom du ikke er til new agebehandlinger og shamaner. Du kan få taget et traditionelt helbredstjek og få vejledning om kost og motion.
Dagene er tætpakkede, men husk at få tid til at svømme i den dejlige pool, der ligger mellem appelsintræerne, og snuppe en tur på stedets smukke heste. Maden er i detoxstil, uden gluten og med masser af frugt og grønt. Se mere på janekersel.com
Be the first to comment